Det er i stalden, man finder Karin og John Jensen. Køerne er nemlig, hvad de to brænder for, og deres driftsmæssige resultater gør dem til fyrtårne inden for kvægbruget i Jysk Landbrugsrådgivnings område.

Det har senest vist sig i en sammenligning med 65 andre kvægbrugere i Kvægnøglen.

Bortset fra et par skoledrenge, der hjælper på gården efter skoletid, så er der ikke andre end Karin og John selv, der tager sig af de 160 køer på gården ved Føvling. Og der bliver brugt rigtig meget tid på at give dyrene den bedste pasning.

Resultatet af indsatsen aflæser man blandt andet i en ekstremt lav kalvedødelighed og en tilsvarende forsvindende lav kodødelighed, der vil gøre de fleste kolleger misundelige. Til succesen hører også en usædvanlig høj ydelse og et endog meget flot dækningsbidrag.

En normal dag i stalden starter kl. 6 og arbejdsdagen slutter ikke før kl. 18. Og nå ja, så bliver der selvfølgelig også kikket til dyrene en ekstra gang inden sengetid, så der er helt styr på, at det hele er i orden, foderet er skubbet ind og der lige er taget et sidste tjek på, om nogen af køerne er i brunst og om nogen ser ud til at ville kælve i løbet af natten.

-Vi bruger en del maskinstation, fordi vi har bestemt, at vi vil koncentrere os om stalden. Der skal være tid til at passe køerne godt, det prioriterer vi højt, forklarer Karin, når hun bliver bedt om at fortælle, hvorfor de opnår så høje produktionsresultater.

John tillægger det stor betydning, at de forsøger at lave ensilage af så høj kvalitet som muligt, og dernæst er han meget omhyggelig med at blande foderet. Men der er altid noget, man kan gøre bedre, siger han. Lige nu har de fokus på, om celletallet på 200.000 kan komme længere ned.

Diplomko
Karin og Johns besætning er en helt lukket besætning, hvor der i ni år ikke er taget nye dyr ind. I 2009 kunne der endda sælges 10 køer og fire kælvekvier til levebrug, og det er med til at give en bedre økonomi på bedriften.

-Det er lykkedes os at opbygge en god besætning, og særligt har vi én familie, som en helt fantastisk. Den ældste i familien er en ko, der er nem at huske, for den har nummer 1.000.



Den er 11 år gammel og vores bedste ko nogensinde. Den har rundet de 130.000 kg mælk, og den har givet os rigtig meget godt afkom. Der er leveret avlstyre til Kvægavlsforeningen, og alle kviekalvene har arvet nr. 1.000’s gode gener, fortæller Karin.

I 2008 fik nr. 1.000 diplom for at have ydet 100.000 kg. mælk, og den er fortsat en produktiv ko, der stadig ligger tæt på en årlig mælkeydelse på 14.000 kg.

Fremtiden
Der er ingen aktuelle planer om at bedriften skal være større, end den er i dag.

- Vi har ingen børn, så vi spekulerer ikke på generationsskifte. Med 160 køer er bedriften passende til os, og vi har jord nok til at avle det foder, vi skal bruge. Opgaven består i at producere mere mælk i den samme stald – vi går efter det, der er mest penge i på bundlinjen, siger John.

Tænker I nogensinde på andet end køer?

- Hvis du mener, om vi har en hobby, så er svaret nej. Men det sker da, at vi holder fri en eftermiddag – og her til sommer skal vi på ferie en uge i sommerhus på Bornholm, forklarer John med betydningsfuld mine.

- Ja, men det er godt nok også den første i flere år, griner Karin.

7 vigtige om pasning:

• Rettidig omhu! Udsæt aldrig noget, der bør gøres nu!
• Samtlige køer klovbeskæres tre gange årligt.
• Vandkar rengøres grundigt hver anden dag. (”Jeg har set mange stalde, hvor jeg nødig ville drikke af vandkarrene”, siger John.
• Der skal være strøet godt, så dyrene kan ligge rent og tørt.
• Skraberen kører hver anden time for at holde rent og undgå fugt.
• Der er delvist styret kotrafik, så køer, der skal malkes, bliver malket, inden de kan nå frem til foderbordet.
• Overvågningen af køerne foregår ikke kun i stalden – data fra malkerobotten bliver også gransket.
• Gummigulve oven på spalterne giver bedre velfærd og færre klovproblemer.

Fakta:

Karin og John ejer selv kun 64 ha, mens 60 er forpagtet og der er desuden lavet gylleaftaler.