Fejl i vigtige datoer i Grobund nr. 7
Ved en beklagelig fejl har der indsneget sig en fejl i Grobund nr. 7, 2011. Under overskriften ”Vigtige datoer” skulle teksten have været som herunder:
Fast husdyrgødning - udbringning
Efter den 20. oktober må fast husdyrgødning udbringes på bar jord, når det nedbringes inden seks timer efter udspredning.
Vær dog opmærksom på reglerne om "jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder".
Her må jordbearbejdning først finde sted efter den 1. november på lerjord (JB 5-11) og den 1. februar på sandjord (JB 1-4) forud for en forårssået afgrøde.
Dvs. at på lerjord kan du først udsprede fast husdyrgødning efter 1. november for samtidig at overholde kravet om nedpløjning inden 6 timer, og på sandjord kan du først udsprede fast husdyrgødning efter 1. februar.
Økologer er dog undtaget reglen om jordbearbejdning, og må dermed gerne pløje deres faste husdyrgødning ned efter 20. oktober.
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: