Der er ganske mange mennesker, som træffer bestemmelser om særeje og båndlæggelse i forbindelse med arv til deres børn - fx ved at oprette et testamente.

Det er imidlertid også muligt at træffe bestemmelser om særeje og/eller båndlæggelse, hvis du giver dit barn en gave.

Hvornår skal der betales gaveafgift?
Du har årligt lov til at give hvert af dine børn – og børnebørn – en gave på op til 58.700 kr., uden at der skal betales afgift af gaven. Gaver herudover skal der betales 15% af i gaveafgift. Beløbet på 58.700 kr. reguleres årligt en smule i opadgående retning.

Gavebrev
Der er ikke nogen formkrav til gaver, og du behøver derfor ikke at oprette et dokument på det, hver gang du giver dit barn en gave.

Hvis du vil træffe bestemmelser om særeje eller båndlæggelse af gaven, er det imidlertid en rigtig god idé at lave et gavebrev. Heri kan du fastsætte vilkårene for gaven.

Særeje
Du kan i gavebrevet bestemme, at gaven skal være særeje for dit barn. Du skal i den forbindelse tage stilling til, om særejet skal gælde både i en skilsmisse- og i dødsfaldssituation (fuldstændigt særeje), eller om det kun skal gælde ved skilsmisse (skilsmissesæreje). Du kan også kombinere de to særejeformer på forskellig måde.

Hvis du i gavebrevet bestemmer, at gaven skal være dit barns særeje, betyder det, at barnet ikke skal aflevere halvdelen af gaven til sin (tidligere) ægtefælle, hvis barnet bliver skilt. Det kræver dog, at man kan ”finde” gaven hos dit barn - dit barn bør derfor holde gaven adskilt fra sin øvrige formue, for at særejet skal have nogen virkning.

Hvis du har bestemt, at gaven også skal være særeje i dødsfaldssituationen, får særejet betydning, hvis dit barn dør som den første i sit ægteskab, og barnet selv har børn. I så fald vil særejet typisk betyde, at dine børnebørn arver en større del af gaven, end de ellers ville have arvet, mens en tilsvarende mindre del af gaven går til dit svigerbarn.

Båndlæggelse
Du kan i gavebrevet bestemme, at gaven skal båndlægges, så dit barn ikke frit kan råde over gaven, og barnets kreditorer ikke kan foretage udlæg i gaven.

Du kan i den forbindelse bestemme nærmere, hvordan gaven skal forvaltes - herunder fx hvilken bank, gaven skal sættes ind i, hvem der skal administrere beløbet, og på hvilke betingelser dit barn kan få gaven frigivet – helt eller delvist. Båndlæggelsen kan gøres livsvarig for dit barn, eller du kan bestemme, at gaven skal frigives, når dit barn opnår en bestemt alder, eller der indtræffer en bestemt begivenhed i barnets liv.

Hvis du ikke har truffet nærmere bestemmelser om forvaltningen af den båndlagte gave, vil reglerne for båndlagt arv blive anvendt. Gaven vil i så fald blive administreret af Civilstyrelsen og vil blive indsat i en forvaltningsafdeling i en bank - medmindre Civilstyrelsen bestemmer, at barnet kan fritages for båndlæggelsen. Det vil ofte ske, hvis gaven er under 100.000 kr., og dit barn ikke allerede har midler i en forvaltningsafdeling i forvejen.