I en billeddagbog skrevet af Jan Møllegaard Jensen og kommenteret af planteavlskonsulent Thomas Harbo følger vi årets gang på Isbjerg Møllegaard, der er indrettet efter principperne om pløjefri dyrkning.

Her er 1. kapitel i billeddagbogen.

Jan Møllegaard skriver:

Etablering af efterafgrøder

Hej, velkommen til dagbogen her fra Isbjerg Mølle! 

Vi vil prøve at vise, hvordan vi griber det an med at drive vores planteavl pløjefrit gennem denne billeddagbog, som du kan følge frem til slutningen af næste vækstsæson.

Undervejs kommer der fokus på, hvad vi gør under etablering af afgrøderne.

Høsten i år gik nemt, vejret taget i betragtning. Vi har ikke siddet fast, og vi fik sået efterafgrøder i al kornstub. 

Efterafgrøden såede vi med mejetærskeren, imens vi høstede, ved hjælp af en lille luftsåmaskine monteret på skærebordet. Det har fungeret rigtig godt og været nemt at håndtere, da den kan rumme såsæd til 15 ha ad gangen.

Efterafgrøderne er en vigtig brik i det her dyrkningssystem, fordi vi skal have dannet så meget organisk materiale som muligt til regnorm og andet liv i jorden. Kun på den måde, kan de lave arbejdet for os - når vi nu ikke selv gider!

Markerne får nu lov at ligge til foråret, før vi sprøjter dem ned inden gyllenedfældning.

Kommentarer til høst, udbytte og efterafgrøder
v/planteavlskonsulent Thomas Harbo

Høst og udbytte
Høsten af 110 hektar vårbyg og 22 hektar vinterhvede på Isbjerg Møllegår blev overstået medio august.

I vårbyg, Quench, er der i gennemsnit avlet godt 60 hkg/ha, tørret og renset vare. Alt er godkendt til malt undtagen ca. 250 hkg, hvor vandprocenten lå på 20,5.

I vinterhvede, Tuareg, er der i gennemsnit avlet 73,5 hkg/ha tørret og renset vare. Vandingsanlægget har slet ikke været i brug i 2011!

Efterafgrøder
De korsblomstrede efterafgrøder (pligtige, krav fra husdyrgodkendelse og frivillige til N-kvote), i alt godt 132 ha, blev sået i forbindelse med høsten. Halmen er de fleste steder fjernet umiddelbart efter tærskning.

Der er sået flere forskellige korsblomstrede afgrøder dels i gul sennep, olieræddike, markradise og vinterraps i renbestand dels en blanding af alle fire arter. Der er tilstræbt en udsædsmængde på 10 kg/ha af gul sennep, olieræddike, markradise og blandingen, mens der er sået 4 kg/ha af vinterraps.

Kraftigere stribe af olieræddike sået en lille uge før de øvrige efterafgrøder

Vækstbetingelserne har ikke været ret gode siden såning, og efterafgrøderne vokser kun langsomt til. Som det ses af billede 4 betyder såtidspunktet meget; den kraftige stribe (olieræddike) er sået en lille uge før resten af marken, da Jan skulle afprøve udstyret. Ligeledes betyder næringsstofforsyningen meget for planternes udvikling.



Efterafgrøderne er lidt kraftigere på marken, der fik dybstrøelse i foråret. Her ses Jans blanding af de 4 arter

På foto ovenfor ses efterafgrøderne på en mark, hvor der i foråret blev spredt dybstrøelse.

Efterafgrøderne er ikke sået og fremspiret så jævnt, som det kunne ønskes. Det skal kunne gøres bedre, dels af faglige årsager som næringsstofoptagelse i mere gunstige år dels for at undgå problemer i forbindelse med kontrol. Hvis det mod forventning ikke kan lykkes, skal Jan nok vende tilbage til en mere traditionel måde til etablering af efterafgrøder, som f.eks. at så rajgræs i vårsæden eller at så de korsblomstrede sammen med en let opharvning efter høst. 



De korsblomstrede efterafgrøder næsten 1½ måned efter såning. De dækker endnu ikke jorden, og der er lidt for mange striber, hvor der kommer for få planter



Jans blanding af de 4 arter tæt på



Markradise



Pneumatisk Einböck såmaskine monteret på skærebordet. Hjulet til udmadning er her hængt op i transportstilling



Nærbillede af slangeudløb med spredeplade