Vi står forholdsvis tæt på en ny fodringssæson, og en del af de svineproducenter, jeg arbejder med, bruger færdigfoder i produktionen. Normalt laver de en ombytningshandel mellem det foder, der skal bruges i produktionen, og de afgrøder, der sælges fra marken. Men med de nuværende høje kornpriser har mange SPEKULERET på ideen om at sælge afgrøderne ”dyrt” nu i fri handel, og senere disponere foder, ”når” priserne falder.
Der er naturligvis en chance for gevinst i dette scenarie, men der er også en stor risiko. Det er ikke det normale bytteforhold på ca. minus 50 kr., der vælter budgettet, men derimod risikoen ved ovenstående løsning, der åbner op for et bytteforhold på måske minus 100 kr.
Chance-rytteri
Desuden taler jeg i disse dage med landmænd, der har solgt deres maltbyghøst 2011 til ca. 190 kr. Umiddelbart er det en rigtig god risikostyring/sikring af et godt dækningsbidrag for planteavlerne, men en del af dem, som har handlet, har ikke lavet tiltag, der sikrer dem, hvis maltbyggen kasseres. Desuden er der ikke fastsat en pris på den kasserede vare. Nogle kunder er endda svineproducenter, der sælger maltbyggen i fri handel uden at købe færdigfoder til virksomhedens svineproduktion samtidig.
Havde disse kunder haft risikostyring på dagsordenen, var der sikkert indgået en kontrakt på maltbyggen, som gav mulighed for at afregne varen som foderbyg til en fastlagt pris ved kassering. Desuden ville kunden købe tilsvarende mængde færdigfoder, samme dag som kontrakten på kornet indgås. Dermed fastfryses et yderst interessant bytteforhold tæt på 0 kr., fordi maltbygpræmien lige nu er særlig høj.
I alle tilfælde er der selvfølgelig chance for gevinst – men prøv at spørge banken og jeres sunde fornuft, om I skal drive en ”spekulationsstyret” eller en ”risikostyret” virksomhed?
Tilfældigheder må ikke styre
Bankerne ønsker ikke overraskelser, når budgettet er godkendt, og derfor er der en tæt sammenhæng mellem budgettering, risikostyring og dermed også råvaredisponering. Fremtidens landbrug kræver professionel styring, hvor gevinster og uundgåelige tab realiseres på styrede niveauer – og ikke på baggrund af dårlig ledelse, der er kendetegnet ved tab og gevinster realiseret på baggrund af tilfældigheder og spekulation.
Mere langsigtet risikostyring kræver, at vi iværksætter tiltag, der kan give landmanden mulighed for at undgå store prisudsving på de væsentligste disponeringer, som foretages på bedriften. Kornprisen har svinget med over 80 kr. to gange indenfor de seneste fem år, hvilket har givet en gennemsnitlig merpris på foderet på ca. 50 kr. disse år. Det betyder ekstremt meget for de mange svineproducenter, som skal ud at købe korn/foder i markedet, hvis de kan ”skære” toppen af prisen i de dyre år.
Derfor skal der fremadrettet fastsættes en handelsadfærd på baggrund af analyse af omstændighederne bag de seneste års stigninger, dels fastsættes acceptable prisniveauer som giver købssignal (dvs. vi går ikke efter den sidste krone nedad, men sikrer os i stedet imod potentialet opad), og sluttelig undersøger vi muligheden for afdækning via future, hvis det ikke er muligt at handle i det fysiske marked.
Et er sikkert! Der er i perioder muligheder for risikostyring, som sikrer mod de store markedsudsving.
”Den bedste risikostyring er ikke nødvendigvis den,
der koster mest men den,
som reducerer konstaterede og forventede tab
til det ønskede niveau.”