Hjemme hos os følges aftenhyggen og godnathistorien for børnene ofte med en lille snak om, hvad dagen har bragt. Vi fokuserer på de positive hændelser, da det skaber god energi.

Efter at børnene har fortalt om udskæring af græskarlygter, ture i vandrutsjebanen i svømmehallen, fællesspisning i SFO’en osv., kommer spørgsmålet:

”Hvad er det bedste, som du har lavet i dag, far?”

Forleden aften var jeg ikke i tvivl om, hvad dagens bedste oplevelse havde været. Det var et bedriftsbesøg hos en mælkeproducent, der startede med en halv times rundtur og drøftelse af besætningens udfordringer sammen med ejeren og besætningsdyrlægen. Vi har kørt denne rådgivningsmodel hos den pågældende kunde i en periode til stor glæde for alle parter.

Stor huldspredning
Dyrlægen kommer på fast ugebesøg i forbindelse med sundhedsrådgivning og vi har en aftale om, at jeg aflægger bedriften et besøg i forlængelse heraf cirka hver 6. uge.

Der er ingen fast dagsorden til disse møder, men der bliver snakket om, hvad der aktuelt rører sig i besætningen, og hvilke effekter iværksatte tiltag har haft. Dyrlægen har en rigtig god indsigt i besætningen - helt ned på enkeltdyrsniveau, da hun kommer på besøg minimum en gang i ugen.



Arkivfoto

Dyrlægens observationer sammen med ejerens baggrund fra den daglige drift giver os et solidt fundament for at drøfte problemstillinger og udpege løsninger.

I denne besætning har vi bl.a. været omkring opstaldning og fodring af opdræt og goldkøer. Der var på et tidspunkt en forholdsvis stor spredning i huldstyrken på goldkøerne, hvilket vanskeliggjorde en optimal fodring og forberedelse af køerne til den kommende laktation.

Hurtigt fra ord til handling
Dyrlægen udpegede problemet, og i samarbejde med ejeren fik vi sat en løsning op, der indebar en opdeling af goldkøer i to grupper med forskellig foderstyrke.

Vi har også været omkring kvierne, hvor jeg synes, der var for mange dyr, der nåede en for høj alder, inden de blev drægtige. Der blev på staldgangen straks aftalt et mere systematisk tjek af alle kvier, der ikke er drægtige i en alder af 17 mdr.

Fordelen ved den form for rådgivning er, at der en kort og effektiv proces fra udpegning af problem til vedtagelse af et tiltag, der kan forbedre produktionsresultaterne. Endvidere er der sikret et godt ejerskab til arbejdet i besætningen for alle involverede parter, da landmanden undgår at skulle være bindeled mellem dyrlæge og kvægrådgiver.

God kommunikation
Mangen en landmand har sikkert ofte været frustreret over at skulle overlevere budskaber fra dyrlæge til rådgiver og vice versa. Som rådgiver vil jeg gerne adviseres direkte af dyrlægen, da tingene sjældent er sort/hvide, og der ligger værdifuld viden i dyrlægens observationer og overvejelser.

Til fællesmødet med dyrlægen tager jeg ofte ansvaret for at følge op på de aktuelle tiltag i besætningen. Da jeg ikke kommer i besætningen så ofte som dyrlægen, har jeg fordelen af, at kunne se på nøgletallene med friske øjne og spørge ind til forløbet siden seneste fællesbesøg.

Landmanden er meget tilfreds med dette set up for rådgivningen, da der er en god kombination af opfølgning på de iværksatte tiltag og drøftelser af aktuelle observationer. Vi oplever jævnligt, at vi får taget hånd om problemerne, inden de når at udvikle sig, hvorved vi minimerer den negative effekt på produktionsresultaterne.

Samarbejdet mellem besætningens dyrlæge og kvægrådgiver kan etableres indenfor vide rammer og på mange niveauer. I ovenstående tilfælde er der aftalt løbende fællesbesøg, men anledningen kan også være en mere afgrænset og defineret opgave som fx forbedret trivsel hos småkalvene.

Under alle omstændigheder giver jeg som kvægrådgiver mine bedste anbefalinger til et samarbejde mellem dyrlæge og kvægrådgiver!