Det betyder, at danske skind sælges til en stadig større merpris i forhold til udenlandske. Det slår nu for alvor igennem i regnskabsresultaterne.

2010 gav sorte tal
Minkavlere oplever store udsving i indtjeningen fra år til år. Det bekræfter resultaterne fra 196 ejendomme på landsplan i tabel 1. Årets resultat før skat steg fra 327 t.kr. i 2009 til 1,6 mio.kr. i 2010.

Vel gav 2009 et positivt resultat, men når private udgifter og skat var afholdt, var ”hensættelse til konsolidering”, som vi tidligere beregnede, tæt på 0. En stigning i skindpris fra 207 kr. til 340 kr./solgt skind gav selvsagt stor positiv virkning på 2010-resultaterne. Dækningsbidraget steg fra ca. 100 til 240 kr. pr. produceret skind.

Tabel 1 viser også resultater fra 36 ejendomme fra Jysk Landbrugsrådgivning. Farmene er lidt større i vores område, og indtjeningsmæssigt ligger ejendommen også højere. Der er ikke den store forskel i DB pr. produceret skind, men større produktion og forholdsmæssigt lavere omkostninger gav en bedre bundlinje.

Spredning i resultaterne i 2010
Ved en opdeling af de 196 ejendomme i tre grupper (tabel 2) efter ”driftsresultat” kan det konstateres, at den bedste bundlinje også var den gruppe, der havde den største produktion med 3435 årstæver. Resultat før skat på 2,7 mio. kr. Samme gruppe havde i 2009 et resultat på 0,5 mio. kr.

Midtergruppen, med en produktion fra 1.737 årstæver, fik et resultat før skat på 1,3 mio. kr. Denne gruppe havde et resultat i 2009 på 300 t.kr.

Gruppen med den mindste indtjening havde en produktion fra 1.364 årstæver. Resultat før skat på 800 t.kr. Den gruppe havde indtjening på blot 139 t.kr. i 2009. Det bemærkes, at denne gruppe også har den største personlige indtjening, altså typisk deltidsbrug, hvor en stor del af indtjeningen hentes uden for bedriften.

Det kendetegnende ved en god bundlinje er et højt DB/produceret skind.

Spredningen på de tre grupper er fra 210 til 254 kr./produceret skind. De bedste producenter har et højt bruttoudbytte, typisk opnået på baggrund af kvalitetsskind, som hjembringer over gennemsnittet. Dertil kommer, at avlere med de bedste skind typisk også har mulighed for at sælge avlsdyr til andre avlere.

Endelig har avlere med de bedste DB typisk også færre omkostninger, som også fremgår af tabel 2. Når DB sammenlignes skal dog altid iagttages, hvor stor en del af variationen, der skyldes diverse husdyr. Den kan variere helt op til 20-25 kr. afhængig af eget pelseri eller ej.

Trods lav gæld - dårlige lånemuligheder
Tabel 3 viser balancen hos de 196 avlere med aktiver på 16,2 mio.kr. og gæld på 8,9 mio.kr. Det giver en gældsprocent på blot 54, hvilket er markant lavere end i det øvrige landbrugserhverv.

Det betyder ikke, at finansiering af nye investeringer er en let sag. Kreditforeningsbelåningen er typisk lav, og banklån-finansiering er tilsvarende højere. Krisen i erhvervet først i 90erne er endnu ikke glemt, og realkredit og pengeinstitutter nøler fortsat med at yde lån til velfærds- og udvidelsesinvesteringer.

Så længe de gode priser fortsætter, har de fleste minkavlere imidlertid mulighed for betydelig selvfinansiering, så hvis banken ikke vil med, kan investeringer ofte gennemføres alligevel, blot i langsommere tempo.

De 36 lokale ejendomme har flere aktiver (+1,5 mio. kr.), men samme gæld, så her ligger gældsprocenten omkring 49.

Fortsætter den gode økonomi?
Spørgsmålet er naturligvis ligeså vanskeligt at svare på som rentens udvikling og kornprisen til høst. Det er imidlertid en kendsgerning, at halvdelen af årets skind er solgt på de forløbne to auktioner i februar og april til stigende priser omkring 400 kr./stk.

Det skal således prismæssigt gå stærkt ned ad bakke på de næste to store auktioner her i juni og september, hvis resultatet for pelsdyravlere i 2011 ikke kan nå 2010-niveauet. Foderpriserne er ganske vist i stærk vækst, men kan næppe nå at opsluge de gode indtægter i 2011.

De fleste minkavlere er sig bevidst, at minkpriserne falder, man ved blot ikke hvornår - og hvor meget. Et prisniveau på 250 kr. vil dog give tilstrækkelig indtjening til de fleste.

Se tabellerne her

Fakta:

Den samlede danske landbrugseksport udgjorde i 2010 66,4 mia.kr. 

Her udgør eksporten af skind 7,1 mia. kr., og den forventes at stige til 8 mia. kr. i år.

1/3 af den danske eksport til Kina/Hongkong udgøres nu af skind.