Folkene på Ravninggård vil til enhver tid kunne stå skoleret for en inspektion, fordi orden og sikkerhed er så højt prioriteret og naturligt indarbejdet i det daglige arbejde.

At sige, at der bliver brugt en kost af og til vil være noget af en underdrivelse. Der er ikke alene fejet og pænt på alle gangarealer – hele bedriften er ren og ryddelig, alt har sin plads, maskinerne er holdt i orden, og der er ingen sikkerhedsmæssige brister nogen steder.

Teknikken er brugt til at eliminere eller lette tidskrævende og tunge arbejdsopgaver.

Læg dertil, at maskiner udfører meget af det arbejde, der på mange gårde er hårdt og fysisk – så forstår man, at det er virkelig velfortjent, at Ravninggård i år har fået Landbrugets Arbejdsmiljøpris.

Ordensmennesker
- Det er vi da vældig stolte af. Vi ved, at der var mange med i kapløbet, og det var da en dejlig oplevelse, at vi blev kåret for vores indsats, fortæller Ole Sørensen, der driver Ravninggård i et I/S sammen med sin far og mor, Søren og Hanne, og sin kone Bente.

- Når der er orden, er der mere tid til at observere og passe dyrene, og det mener vi er vores fornemste opgave.

De fire er alle lige passionerede omkring glæden ved at have orden omkring sig.

- Det er en tilfredsstillelse, at man ikke skal lede efter noget, fordi alt hænger på sin rette plads.

- Vi er ordensmennesker! Det er bare rarest og mest effektivt at arbejde, når der er ryddeligt og alting fungerer.

Vi gør også et nummer ud af at vedligeholde og reparere, for der er ikke noget ved at arbejde med maskiner, der er i stykker, siger Søren, og Ole supplerer:

- Vi har fire børn, og alene af hensyn til dem, vil jeg ikke have, at der er åbne huller til gyllekanalen eller fjernet afskærmninger. Det sikkerhedsmæssige skal være i orden. Jeg ville jo aldrig kunne tilgive mig selv, hvis børnene kom til skade.

Sparer tid og kræfter
Ravninggård har haft held til at holde de høje standarder, som Ole og Søren sætter.



De byggede stald i 2008, da det stadig var muligt at få finansieret investeringer i landbruget, og der kom både robotter, strømaskine, skraberobotter, en minilæsser og foderskubber med i projektet.

- Havde det været i dag, havde banken nok sagt nej til strømaskinen, mener Ole. Men han er fantastisk glad for robotten, som er meget arbejdsbesparende.

Søren tilføjer, at han i hvert fald ikke vil tilbage til de ”gode gamle Morten Korch-dage”, hvor det både var en dyd og en nødvendighed, at karlen på gården virkelig skulle knokle:

- Jeg har det godt med, at de unge mennesker her på bedriften kan klare det meste med en minilæsser, siger han, og jeg har ikke noget til overs for landmænd, der stadig synes, at deres karl sandelig stadig har godt af at bruge en skovl!

Gårdens maskiner og teknik skal helst være ny, mener Ole og Søren. Ole diskuterede engang med en konsulent, som mente, at Ole kunne købe brugte malkerobotter.

Hvem overvåger hvem? Fra staldkontoret er der godt udsyn til dyrene.

- Jeg spurgte ham, hvornår han sidst havde fået en brugt computer på arbejde, og så stoppede den diskussion. Landbruget er min levevej, og kan jeg få råd til det, så vil jeg have det nyeste og bedste udstyr – ligesom alle andre på arbejdsmarkedet, erklærer Ole med overbevisning.

Landbrugets Arbejdsmiljøpris består af et diplom og 25.000 kr. Dansk Landbrugsrådgivning uddeler prisen til en landmand, der gør en særlig indsats for at skabe og udvikle godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

I/S Ravninggård ligger ved Ribe og består af en jerseybesætning på 480 køer og et markbrug på 325 ha.

Ole, Bente, Søren og Hanne arbejder fuldtids på bedriften, hvor Mark Bruun er ansat som fodermester.