Jysk Landbrugsrådgivning får ros for at have ydet en ekstraordinær miljøindsats gennem arbejdet med kortlægning af virksomhedens miljøbelastning.
Igennem 2011 har Jysk Landbrugsrådgivning arbejdet med at lave virksomhedens første miljøredegørelse - en kortlægning af ressourceforbrug, emissioner og affaldsproduktion.

Miljørådgiver Mette Ibsen-From, Jysk Landbrugsrådgivning har været dybt nede i virksomhedens forbrug af ressourcer
Arbejdet har været ledet af Mette Ibsen-From og Hans Jørn Andresen og undervejs har vi været dybt nede i vores forbrug af ressourcer. I første omgang er det Esbjerg-bygningen, der er blevet gennem-analyseret.
Redegørelsen er efterfølgende suppleret med en vurdering og opstilling af mål for forbedringer formuleret i en konkret handleplan til at opnå målene.
Redegørelsen blev den 31. oktober 2011 godkendt af Miljønetværk Syd med de rosende ord ”Godkendelsesudvalget finder, at det indsendte materiale er et godt eksempel på en god og gennemarbejdet miljøredegørelse”.

Den 23. november fik Jysk Landbrugsrådgivning anerkendt miljøredegørelsen ved overrækkelse af diplom for en ekstraordinær miljøindsats til en festlig reception på Blue Water Arena i Esbjerg.
Jysk Landbrugsrådgivning vil bruge samme fremgangsmåde i Billund, og der vil tilgå nærmere, når vi iværksætter redegørelsen på Majsmarken 1.
Diplomet bliver hængt op i foyeren i Esbjerg, og det tilhørende Miljønetværk-flag kan nu ses på flagstangen ved Esbjerg-bygningen.
Miljønetværk Syd skriver
Diplom