Én landmands forsømmelse sænker 33 landmænds salmonella-status
I marts er der på en handelsdag tilført dyr til Husdyrauktionen i Brørup fra en besætning, der umiddelbart før markedet havde importeret dyr til Danmark, og dermed ikke har overholdt 7/30-dages-reglen, som er indført af hensyn til forebyggelse af spredning af smitsomme sygdomme.
En besætning, der har fået et klovbærende dyr (kreatur, svin, får eller ged) ind, må således tidligst fraføre et (andet) kreatur 7 dage senere inkl. leveringsdagen. Et kreatur, der indkøbes af en kvægbesætning, må tidligst handles (videre) efter 30 dages ophold i besætningen.
Besætninger, der importerer dyr, sættes automatisk i salmonellaniveau 2 i en periode på mindst 3 uger (låseperiode). Det betyder derfor, at alle besætninger, der tilhører købere fra den pågældende handelsdag sættes i salmonella niveau 2 på grund af risiko for kontaktsmitte.
I alt berøres 33 besætninger af dette. De berørte besætninger får direkte besked.
LandbrugsAvisen skriver
Forfatter:
Publiceringsdato: 07-04-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: