”For fem år siden var vinderne i landbruget landmænd, der investerede i aktier og købte jord. I dag er vinderne dem, der kan passe grise.”

Ordene er Lars Vitting Nielsens, og han er selv eksponent for det stilskifte, han mener er nødvendigt i dansk landbrug.



Han satser nu på, at det er hans faglige evner og en 100 procents selvtillid, der skal sikre ham en plads på vinderholdet.

Hans personlige stilskifte begyndte, da han løb panden mod en mur.

Lars’ udvidelsesprojekt til 40 mio. kr. nær Gl. Blåhøj ved Brande havde opnået alle tilladelser, men blev så indklaget til Miljøklagenævnet, og er dermed skudt til hjørnespark i en årelang sagsbehandling. Selvom klagen ikke har opsættende virkning, så klappede kreditforeningen kassen i.

Timingen var dybt uheldig for Lars. Dels havde han fået alle gylleaftaler til den udvidede produktion på plads, men vigtigere endnu, så var det lykkedes ham at ansætte de to nøglemedarbejdere, der skulle stå for den udvidede bedrift.

- Det var to rigtig dygtige danske ansatte, som måned for måned hævede effektiviteten på bedriften. Men uden udsigt til at få et byggeri i gang, så kunne jeg ikke beholde så dyr en arbejdskraft.

Spillende træner
Lars så sig nødsaget til at fyre den ene af sine gode folk, og den anden tog selv konsekvensen og sagde op.

I fem år har Lars Vittings bedrift ikke været under 30 fravænnede grise pr. årsso i E-kontrollen.

- Pludselig var jeg blevet ”spillende træner”, konstaterer Lars, og den udvikling viste sig slet ikke at være så tosset.

Det gik nemlig IKKE ud over effektiviteten, at der blev skåret drastisk ned på omkostningerne. Da Lars selv kom i kedeldragten og kørte produktionen med en samlet lavere lønudgift, fordi en ansat blev skiftet ud med en elev, gik han på under et år fra 31,5 grise pr. årsso til 33,3 pr. årsso.

Denne stigning på 1,8 grise pr. årsso svarer til en ekstraindtægt på 362.000, og sammen med de sparede lønudgifter og en udvidelse på 20 ekstra søer giver det ham totalt en fremgang på 762.880 kr.

Lars selv har eneansvaret for at løbe grisene, og her føler han, at han er kommet ind i produktionens ”maskinrum”.

Bedre håndværk
- Jeg mener selv, at jeg har fundet det ekstra potentiale i min bedrift i kraft af den disciplin, jeg som selvstændig kan pålægge mig selv. Jeg går ud i stalden hver dag – og jeg får alt arbejdet gjort. Det gør mig ganske enkelt til en bedre håndværker.

- Det var det bedste, jeg kunne gøre for min virksomhed lige nu. Salget af grise udgør 90% af økonomien her på bedriften. Og jeg er gået i stalden, selvom det er høstvejr. Jeg render heller ikke til alt muligt andet, forklarer Lars, der har droppet den lokale Venstrevælger-forening og ved næste repræsentantskabsmøde også vil forlade sin plads i Danish Crown.

- Du ved nok, griner Lars, at landmænd, der er med i en masse bestyrelser, får en ringe gård, men en stor begravelse.

Ud med aktierne
Han glæder sig over, at han har tjent penge i både 09 og i 10, og han kommer også ud af 2011 med et positivt resultat.

Til gengæld har han bundet sig helt op på gårdens drift nu. Tidligere var han med i stalden, men nu er hans månedlige arbejdstid fordoblet fra 80-90 til 160 timer. Det fortæller bedriftens stempelur.

For at få fuldt fokus har Lars solgt alt, hvad han havde af aktier. Det er helt bevidst, at han ikke vil have andet end sin egen gård at tænke på.

- Når du ikke længere har aktier, bliver du fri for at følge med i aktiehandlen. Det brugte jeg da en del tid på før, indrømmer Lars.

37 år – og den yngste
Med sine 37 år har Lars i nogle år været den yngste landmand på egnen:

- Det er skræmmende at tænke på, at der slet ikke kommer nye i gang. Jeg vil sikkert være den yngste i nogle år endnu!

Men ikke nødvendigvis på den samme gård. Lars føler nemlig, at hans chance nok skal komme:

Af Lars’ oprindelige 40 mio. kroners projekt er det nok kun drægtighedsstalden, der bliver til noget. Den er der gravet af til, så man kan få i gang, når tilladelsen foreligger.

- Med et enkelt godt svineår, så vil jeg ikke skylde banken en krone, siger han med nogen stolthed. Og det er nok ikke usandsynligt, at banken kommer med et tilbud om at købe en større og bedre gård, vurderer han.

- Sker det, så flytter vi i morgen. Der er jo desværre nødlidende gårde nok, og gårde, man slet ikke havde forestillet sig, kommer pludselig til salg. I sådan en verden, er det ikke nybyggeri, der er det mest oplagte, hvis man vil have en større gård.

Bedriften består af 720 søer, der producerer grise, der sælges, når de vejer 30 kg.

Markbruget er på 180 ha med korn og raps.

Lars Vitting Nielsen har to-tre ansatte.