I USA ser man, hvilke konkurrenceforhold, dansk svineproduktion er oppe imod ude på verdensmarkedet. Amerikansk svineproduktion er ikke begrænset af krav til lugt, miljø, dyrevelfærd og medicinforbrug.

USA er verdens næststørste svineproducerende nation med en svinebestand på ca. 65 millioner svin. Svineproduktionen er primært placeret i midt-vesten, og i staten Iowa findes op mod 33% af den amerikanske svinebestand.

Positiv økonomi
I USA fravænnes pattegrisene, når de er 18-19 dage gamle, hvorefter de køres til besætninger med smågrise og slagtesvin (typisk dobbelt FRATS). I soholdet fravænnes ca. 10 grise pr. kuld, hvor det i Danmark er over 12 grise.



Der er i øjeblikket en positiv svineproduktionsøkonomi i USA, hvilket skyldes de lave produktionsomkostninger. Forklaringen er, at de amerikanske svineproducenter har adgang til billigere foder, kan bygge billigere stalde samt har lavere lønomkostninger pr. produceret svin, end vi har. 

Et staldbyggeri i USA koster ca. det halve pr. stiplads i forhold til danske forhold, og smågrise- og slagtesvinestaldene er med åbne sider og gardiner.



Staldindretningen er med fuldspalter, og der er 2,4 m gyllekanaler under, hvilket betyder, at der ikke skal tænkes på gyllebeholdere eller lignende til opbevaring af gyllen.

Medicin i foderet
I gavlene på staldene er der placeret store ventilatorer, der blæser luft ind i stalden og luften suges ud gennem gulvet. Inventaret er jernskillerum, og i stierne indsættes ca. 200 smågrise, som neddeles til 100 slagtesvin ved 30 kg. Den første uge fodres smågrisene på masonitplader, og om vinteren sættes gasbrændere op for at holde den rette temperatur.

Der er generelt ikke den store diskussion omkring dyrevelfærd, og der kan købes det medicin, der er behov for. Der er ofte tilsat medicin til smågrisefoderet, og når svinene er større, er foderet tilsat vækstfremmere i en mængde, der ligger under grænseværdien for, hvad der skal deklareres for i supermarkederne. Hvis grisene ikke vokser tilfredsstillende, får de væksthormoner, og det overvejes, om der skal anvendes kemisk kastration til hangrisene.

I flere stalde med undertryksventilation indsættes luftrensning for at filtrere og dermed bekæmpe nye udbrud af PRRS og influenza. I USA er udbruddene ofte mere voldsomme end de, der er set i Danmark.  I USA forventer man at være fri for PRRS inden for de næste 5 år.

Stordrift
Det er almindeligt, at flere slagtesvineproducenter går sammen om at bygge et soanlæg med plads til 2.500 eller 5.000 søer og så fravænnes 1.200 eller 2.400 smågrise pr. uge til ejernes slagtesvinestalde. Ofte er der en aftale med et rådgivningsfirma (ofte dyrlæger,) som styrer produktionen. Den amerikanske svineproduktion er utrolig effektiv og er ikke begrænset af de mange miljøregler vedrørende dyrevelfærd, lugt, miljø samt antibiotikaforbrug. Dog er de i USA begyndt at have fokus omkring miljøet.

Besøg i sobesætning
En sobesætning med 2.400 søer blev besøgt. Her var forholdene ikke som i Danmark. Amerikanerne deler ikke vores opfattelse af begrebet dyrevelfærd. Søerne i drægtighedsstalden var bokset op, og der var umiddelbart ingen udsigter til, at søerne skulle gå fri i drægtighedsperioden, som de skal i Danmark fra 1. januar 2013.

I denne besætning var der succes med anvendelsen af dybde-insemination. Der var en opfattelse af, at dette gav flere grise. I Danmark er der lavet forsøg med dybdeinsemination, hvor der ikke er fundet produktionsmæssige forskelle ved metoden i forhold til traditionel inseminering.

Døde dyr komposteres
Dødeligheden i besætningerne er ikke så høj som i Danmark, hvilket skyldes, at der er andre regler for, hvornår et dyr må leveres til slagteriet. Tærskelværdien er en del højere end i Danmark. Et dyr kan leveres, så længe det selv kan gå om bord på bilen. Det betyder færre antal døde dyr fra en besætning.

I Danmark har alle landmænd en aftale med DAKA eller lignende firma om at afhente døde dyr på ejendommen.



I USA opbevares de døde dyr i en silo, hvor de komposteres. Over de døde dyr lægges ca. 0,5-1 m muldjord, og sådan bliver man ved, indtil siloen er fuld. Så startes der på en ny silo, hvor der tages muldjord fra første silo. Et staldanlæg med en sådan kompost blev besøgt, og der var ikke tilført ny muldjord til siloerne i de syv år, hvor anlægget har eksisteret.