Som socialkonsulent har jeg kontakt til landmænd, som har været så uheldige at have finanskrisen på nærmeste hold. De har enten måtte sætte deres gård til salg, eller gården er endt på tvangsauktion.

Det, der rammer ekstra hårdt er, at familie er tvunget til at fraflytte hjemmet. Ikke nok med at ens identitet som selvstændig forsvinder, nej, man skal også forlade de trygge rammer, som hjemmet udgør. Måske kan man ikke blive boende i området, og det er særlig svært, hvis det betyder, at børnene må skifte skole, og man selv kommer langt væk fra venner og omgangskreds.

I dag kan selv de dygtigste landmænd få økonomiske problemer på grund af finanskrisen, så heldigvis møder jeg ikke så meget selvbebrejdelse, men det er svært at miste sin identitet som selvstændig, og det er vanskeligt at erkende, at man ikke længere er bossen.

Som mennesker reagerer vi forskelligt på kriser. Hjælp er vejen frem, og man skal ikke være bange for at bede om hjælp – eller at tilbyde sin hjælp, hvis man møder nogen i krise.

Krise er en naturlig reaktion, når man som menneske oplever alvorlige tab eller kommer i alvorlige problemer. Og ofte kan man komme igennem en krise ved at få omsorg og støtte fra sine nærmeste.

En krise kan dog blive så alvorlig, at det er en god idé at søge professionel hjælp. Krisen kan fortsætte i månedsvis, eller den kan udvikle sig til en egentlig depression, som bør behandles.

Symptomer på krise
Når man kommer ud for en hændelse, som påvirker en så meget, at man kommer i krise, reagerer man i starten ofte med chok. Man kan bryde ud i gråd eller gå forvirret og formålsløst omkring, eller man kan trække sig ind i sig selv.

Man føler sig trist og magtesløs, og man har svært ved at overskue situationen. Man kan også få problemer med at sove og med at koncentrere sig, og man kan have en tendens til at fare sammen og blive irritabel.

Nogle mennesker begrænser samvær med andre mennesker i en periode, fordi de har brug for at være alene med deres sorg, mens andre skubber sorgen til side og fortsætter som før, uden at vise andre, at de har det dårligt. Denne indelukkethed er dog bestemt ikke gavnlig og ikke tilrådelig.

Hvis man føler sig magtesløs, nedtrykt, angst, bekymret og helt mangler energi, er det bedst at søge hjælp.

Fire faser
Et kriseforløb kan inddeles i fire faser: 

• Den første fase er chokfasen, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer dog kun fra få minutter til nogle timer eller dage.
• Næste fase er reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle uger eller måneder.
• Tredje fase er bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Normalt varer bearbejdningsfasen nogle uger eller måneder.
• Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv. Man bliver aldrig den samme som før krisen, men man har lært at forlige sig med det, der er sket og med at kriser, er en del af livet. 

Er der hjælp at hente?
Ja, det er der! Søg hjælp hos dine nærmeste eller hos lægen. Begge dele er gratis og vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig.

Hvis en krise varer meget længe uden at man får det bedre, kan det være en god ide at tale med lægen om at få professionel hjælp. 

Man kan få en henvisning til samtaleterapi hos en psykiater/psykolog. Det dækkes i visse tilfælde fuldt ud af sygesikringen. Tal med lægen om dine muligheder.

Hvis sygesikringen ikke dækker, og man selv har en virkelig dårlig økonomi, er der en mulighed for at få økonomisk støtte til behandling hos kommunen.