I miljøgodkendelser stilles der vilkår om, at der skal anvendes den bedste teknik til at begrænse ammoniakfordampningen. Til formålet findes der en række tekniske løsninger såsom forsuring, gyllekøling, delvis spaltegulv, tilsætning af benzoesyre og reduktion af proteinindhold i foderet.

I flere miljøgodkendelser slipper man dog helt udenom de tekniske løsninger ved i stedet at bruge foderkorrektioner i form af lavere foderforbrug og et lavere proteinindhold end normalt.

Når der stilles krav til foderet, betyder det, at indholdet af protein i foderet eller foderforbruget skal være lavere end det niveau, der var gældende tilbage i 2005/2006. Indholdet skal senere dokumenteres overfor myndighederne. Typisk er der krav om, at dokumentationen skal indsendes årligt i form af E-kontrol eller foderopgørelser med indlægssedler.

Søer: Regulering i protein
I soholdet er det vanskeligt at komme ned på det foderforbrug, som var i 2005/2006, fordi de løsgående systemer kræver et højere forbrug af foder end foderet til de fikserede søer. Derfor er man som producent nødt til at regulere proteinindholdet i blandingen.

Smågrise: Bedre fodereffektivitet
Det er vanskeligt at skulle reducere proteinindholdet ved smågrise, da de nuværende normer ligger under det niveau, der giver den bedste produktivitet sammen med laveste foderomkostninger. Den bedste mulighed vil være at opnå en bedre fodereffektivitet ved smågrisene.

Et lavt proteinindhold vil kunne opnås, hvis der kan fodres med tre eller fire forskellige blandinger i stalden, sektionsvis. Derfor bør foderanlæggene i staldene indrettes efter dette fremover. 

Slagtesvin: Lavere foderforbrug
Slagtesvin har det største foderforbrug i besætningen, og det er derfor her, at en ændring i foderforbrug og proteinindhold virkelig kan påvirke ammoniakfordampningen, også fordi gulvkonstruktionen typisk er fuldspalter. Pr. 1. juli 2015 bliver det dog forbudt at anvende fuldspalter, da minimum 33% af arealkravet skal bestå af fast eller drænet gulv.

Der er hos slagtesvinene foretaget mange undersøgelser over, hvad et lavere proteinindhold betyder for tilvækst, foderforbrug og kødprocent. Sænkes proteinindholdet i blandingerne ukritisk, kan det komme til at koste betydelige beløb i form af øget foderforbrug, lavere kødprocent og lavere godkendelsesprocent på specialgrise.

Fasefodring
Hvis proteinindholdet i blandingerne reduceres som følge af krav fra miljøgodkendelsen, er den mest sikre måde at etablere en fasefodring med to eller tre faser i perioden fra 30 kg til slagtning. På den måde kan proteinindholdet i grisenes samlede foder reduceres og dermed ammoniakfordampningen fra stalden. Skift af faser skal dog i størst mulig udstrækning tage hensyn til de mindste grise i holdene, da disse ellers vil blive kraftigt underforsynet med aminosyrer.

For at kunne dokumentere ens handlinger i det forgangne år er det af allerstørste betydning, at alle mærkningssedler, analysecertifikater på råvarer og optimeringer gemmes. For optimeringernes vedkommende er det også vigtigt, at anvendelsesperiode noteres, så det kan dokumenteres, hvad der er brugt af foder og med hvilket indhold.

For meget ammoniak
Hvis der har været udledt for meget ammoniak i en periode, skal dette kompenseres i form af en mindre udledning i en efterfølgende periode. Det kan i yderste konsekvens være i form af en mindre produktion. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med en miljøgodkendelse nøje vurderes, hvad der praktisk er muligt at opnå i besætningen. 

Konklusion
For at reducere ammoniakfordampningen i stalde til svin, og der ikke ønskes ombygning af stalde eller brug af andre tekniske løsninger, er der mest ammoniak at hente på foderkorrektion til slagtesvin. Det er svært at lave foderreduktioner på søer, da disse skal være løsgående efter 1. januar 2013, og dermed kan det være vanskeligt at regulere foderet. Ved fravænningsgrise er det muligt at foretage fodringstiltag, hvis der fodres med sektionsvis fasefodring.