Fokus på en eksportsucces
”Der findes produkter, som kan kopieres som en anden metervare, og så er der produkter, som er udviklet med så stor en grad af viden og innovation, at produkterne ikke uden videre kan kopieres. Dansk mink tilhører den sidste kategori.

Faktisk er dansk mink nummer to på listen over danske såkaldte 'upmarket'-produkter, kun overgået af lægemidler”. Det oplyser Kopenhagen Fur på baggrund af en analyse udarbejdet af Dansk Industri.
Jysk Landbrugsrådgivning kan på flere område understøtte produktionen for den enkelte avler. Det ønsker vi at sætte fokus på ved to aftenmøder i Esbjerg og Billund. Der skal være styr på økonomien – også i forbindelse med generationsskifte. Hvilke muligheder er der som sælger og som køber af en minkfarm? Det giver vi et bud, ligesom vi giver et bud på hvilke miljømæssige udfordringer, der kan være på farmen lige nu.
Efteråret har desværre vist – også i vores område - at det er nødvendigt med mere overvågning på farmene. Jysk IT giver et bud på hvordan.

Endelig har vi hentet ekstern bistand ind til at fortælle om rekruttering af kompetente medarbejdere på farmene. Under overskriften” Sunde mink – sund fornuft – sund økonomi” slutter LVK minkdyrlægerne aftenen af med råd om de største sundhedsmæssige udfordringer i minkproduktionen.
Fakta:
De to møder afholdes tirsdag den 31. januar i Esbjerg og onsdag den 1. februar i Billund. Tag endelig ægtefælle/kæreste/medarbejder med. Se program her
Publiceringsdato: 09-01-2012
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: