Log på Kontakt Forside
Grib chancen! 

Den 11. oktober inviterer ledelsen for Landbrug & Fødevarer, Kvæg til regionsmøde hos Jysk Landbrugsrådgivning i Esbjerg. 

På mødet er der lagt op til dialog og debat om aktuelle emner, og Kvæg orienterer om, hvilke arbejdsopgaver ledelsen aktuelt har fokus på.

I år vil der blandt andet blive orienteret om den politiske situation efter valget og hvilke muligheder og udfordringer erhvervet står overfor i den sammenhæng. Der vil desuden være en gennemgang af, hvordan landbrugsstøtten vil blive påvirket af de foreslåede ændringer i EU’s landbrugspolitik, og der vil blive givet eksempler fra praksis på, hvordan man kan vækste sig ud af krisen. Også situationen omkring mycoplasma vil være på dagsordenen.



Direktør Gitte Grønbæk og formand Peder Philipp fra Landbrug & Fødevarer, Kvæg

”Jeg glæder mig til at komme ud og få en snak med kvægbrugerne. Det er jo den dialog og det praktiske indspark, som vi får her, der giver fremdrift i erhvervet,” lyder det fra direktør Gitte Grønbæk.

Mødet finder sted den 11. oktober kl. 19.30 hos Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø.

Publiceringsdato: 03-10-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: