Af Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug

Jo mere politisk interesseret jeg bliver med årene, så undrer det mig, at ærlighed og ligefremhed er sådan en mangelvare i dansk politik.

Hvor er der dog langt imellem politikere, der taler rent ud af posen, i stedet for at lade sig styre af taktik og udspekulerede politiske analyser af, hvordan man lige nu tækkes vælgerne bedst.

Og det harmer mig ligefrem at se, hvordan det danske samfund nu i måneder er handlingslammet, fordi vi skal have et folketingsvalg senest til november. Alt går i øjeblikket op i strategiske overvejelser og øvelser i at tage sig bedst ud i pressen og meningsmålingerne.

Politiske eksperter vurderer nu, at et folketingsvalg reelt sætter reformer og hele folkestyret ud af drift i så mange måneder op til og lige efter et valg, at udviklingen er tæt på at være sat i stå i et helt år. Det er helt uacceptabelt.

Når vi alle sammen ved, at politikerne vil have Danmark gjort fri af fossiler inden 2050, hvorfor kommer de så ikke i gang?! Vi har som samfund ikke råd til at vente, mens blandt andre tyskerne og finnerne overhaler os på markedet for grøn energi.

Inderst inde tror jeg, hver eneste danske politiker godt ved, hvad der skal til for at sætte en positiv udvikling i gang, men de ved også, at ressourcerne skal findes, og at den prioritering af midlerne, der er nødvendig, vil gøre ondt – ja, den vil sikkert give et ramaskrig. Og derfor er der populært sagt ingen, der har røv i bukserne til at tage beslutningen. Men uden det mod gør de blot problemerne større.

Vi har fx hele biogasområdet. For hver dag, vi endnu ikke er kommet i gang, bliver det sværere at nå målene i Energistrategi 2050.

Hvad er der galt med demokratiet, hvis det er blevet en del af denne styreform, at de politiske topfigurer bruger deres energi på at udtænke drejebøger for forhandlingsforløb og i måneder opfører nøje indstuderede skuespil for pressen og os vælgere?

Jeg er nok utrolig blåøjet, men jeg synes bare, at resultatet tit bliver, at de alligevel i den sidste ende forfalder til nogle nemme løsninger, som de inderst inde godt ved, ikke batter noget. Den slags svækker demokratiet.

Andet kan undergrave demokratiet. Det sker fx, når der iværksættes store bekostelige høringsrunder om nationalparker, men hvor det hele ender som en stor paradeforestilling, fordi beslutningerne viser sig at være truffet på forhånd. Den slags oplevelser styrker heller ikke tilliden til politikerne og hele systemet.

Churchill har sagt det eneste, der er en trøst. Han sagde nemlig:

”Ingen påstår, at demokrati er perfekt. Nogen vil endda sige, at demokrati er den værste styreform, man har forsøgt sig med, bortset fra alle andre styreformer, man har afprøvet.”

Politikerlede eller ej – vi må nok bare se i øjnene, at vi har de politikere, vi fortjener. Vi har selv valgt dem – og alle alternativer til demokrati er trods alt værre.