Når landmænd deles op efter driftsresultat, så viser det sig, at 80% i gruppen af den bedste femtedel år efter år er gengangere. Og hvis en af de dygtige landmænd et år falder ned i en af de lavere grupper, så viser en undersøgelse, at han hurtigt igen er tilbage blandt de bedste*.

Resultatet kommer ikke bag på den mangeårige driftsøkonom, Rasmus Andersen.

- Det stemmer overens med de erfaringer, man gør sig som driftsøkonom. Den væsentligste faktor for det økonomiske resultat på en bedrift er måden, driftslederen er leder på. Det er hans evne til at lede bedriften igennem de udfordringer og problemer, der kommer, der er afgørende for resultatet.

Taler vi næsten om skæbne her? Er man enten ”født” driftsleder, eller også lærer man det aldrig?

Nej, mener Rasmus Andersen. Men meget bliver afgjort helt fra starten som selvstændig.

- Når en nyetableret landmand får sit første årsresultat, er det altid spændende at se, hvilken femtedel, resultatet placerer ham i. Er han blandt de bedste, er der stor chance for, at han kan holde den placering, for statistikken viser jo, at landmænd sjældent falder ud af den gruppe.

En ung landmand, der ligger og spræller på bunden af statistikken, vil omvendt ikke for altid være henvist til en lavere placering. Han kan gennemgå en personlig udvikling og arbejde sig opad. Det afhænger af, om han er god til at erkende de udfordringer, han har, og om han efterfølgende kan finde årsagerne og løse problemerne. Her ligger hele forskellen, vurderer Rasmus Andersen.

Handlekraft
- Hos mig ringer alarmklokkerne, hvis jeg præsenterer en landmand for, at hans driftsresultat på de og de punkter halter væsentligt bagefter andre, og landmanden så går i forsvarsposition og kommer med bortforklaringer og nærmest kæmper imod. Den er gal, hvis han siger: ”Det kan ikke passe!” Han skal sige: ”Det må vi ændre – hvad gør vi?”.

Handlekraft er altså afgørende?

- Ja, han skal være aktiv og GØRE noget. Den, der klarer sig bedst, er den, der reagerer, og som er bedst til at bruge sin erfagruppe, sine rådgivere og sit netværk til at finde de løsninger, der skal til for at udvikle hans bedrift.

Kan du give et eksempel?

- Ja, lad os sige, at vi på en bedrift kan påvise, at der tabes 150.000 kr. et eller andet sted mellem marken og mælken. Den gode driftsleder vil systematisk gå i gang med at lede efter det svage led i kæden: Halter pasningen af marken? Sker der lagertab? Er der udfodringstab? Han giver sig ikke, før han har fundet fejlen og rettet den.

- Det er den samme handlekraft, der gør sig gældende, når en dygtig landmand er røget ned af listen fx på grund af en større udvidelse, hvor der er købt nye dyr ind og der skal findes nye rutiner. Her er det svært at undgå et tab, men han er hurtigt tilbage blandt de bedste, fordi han tager fat på problemerne og laver handlingsplaner, der bliver fulgt op på.

Køber mere hjælp
Undersøgelsen viser også, at landmænd i den bedste ende køber sig til mere hjælp end andre? Man skulle tro, at de tværtimod havde lavere omkostninger end andre?

- Generelt har de netop lavere omkostninger - og højere indtægter – som man må forvente. Men lønomkostningerne falder udenfor det billede. Det er et fællestræk ved de dygtige, at de i forhold til deres produktion har en lidt højere lønudgift end andre.

Hvad får de for den ekstra udgift?

- Tilsyneladende betyder det meget, at være så godt bemandet, at produktionen kan passes optimalt. Det koster bare for meget, hvis der ikke tidsnok reageres på problemer, der altid vil opstå i en produktion med levende dyr og planter.

Faremoment
Det farligste tidspunkt i enhver driftsleders karriere indtræffer, hvor han går fra hovedsageligt at passe bedriften selv, til at have flere ansatte.

- Det step kræver en personlig udvikling, for man skal være sikker på, at man er i stand til at opnå resultater gennem andre, når man hidtil har været vant til kun at være afhængig af sin egen arbejdsindsats.

* Statistikken stammer fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, der gennemføres af driftsøkonomiafdelingen på Videncentret for Landbrug. I tidligere såkaldte vandringsanalyser er set den samme tendens til, at det år for år er de samme landmænd, der i kraft af et godt driftsresultat placerer sig i den bedste femtedel.

Rasmus Andersen har arbejdet som driftsøkonom siden 1974, de seneste otte år i Jysk Landbrugsrådgivning. Tidligere i karrieren arbejdede han i seks år med driftsøkonomi på Landscentret, hvor han var leder af en tværfaglig gruppe for kvæg, grovfoder, økonomi og maskiner/bygninger.

I dag er han faglig koordinator på driftsøkonomi i Jysk Landbrugsrådgivning.