Log på Kontakt Forside
Hvorfor medlemskab? 

Af Sofie Kofoed, Landbrug & Fødevarer

Det kan i disse økonomisk hårde tider være svært at se pointen med et medlemskab hos en lokal forening og Landbrug & Fødevarer, men dit medlemskab giver dig en masse fordele.

Krisen kradser, og det kan for tiden være en udfordring at være landmand. Netop derfor bør man være medlem af en lokal forening og Landbrug & Fødevarer, da dit medlemskab udover at give en masse økonomiske fordele betyder, at du er en del af et erhvervspolitisk fællesskab, der arbejder for de bedst mulige rammevilkår for dig og din produktion. Det er blandt andet det, kontingentet går til. 

Spar penge med dit medlemskab
Som medlem får du blandt andet LandbrugsAvisen hver uge, tilbud om forsikringer til fordelagtige priser, adgang til tilbud hos indkøbsklubben, adgang til fagligt materiale på landbrugsinfo og meget mere. Du kan se flere kontante fordele på www.lf.dk/medlemstilbud.

Herudover giver dit medlemskab dig adgang til fordele hos din lokale forening, hvor du har mulighed for faglig rådgivning samt adgang til faglige, sociale og kulturelle arrangementer. Og sidst men ikke mindst varetager din forening dine interesser lokalt.

Vær med til at styrke arbejdet for bedre rammevilkår

En del af dit kontingent går til Landbrug & Fødevarer, som ligeledes arbejder for dine interesser. Udgangspunktet for arbejdet er saglighed, faglighed og troværdighed. Det gør Landbrug & Fødevarer blandt andet ved at udarbejde analyser, der sætter fokus på erhvervets potentiale i den offentlige debat. Desuden er der i Landbrug & Fødevarer et fagligt og politisk beredskab, der gør, at der kan rykkes på alle relevante dagsordner - her og nu - og på de dagsordener, der kræver et langt sejt træk som for eksempel i arbejdet med vandplaner.

Ved hjælp af saglighed, faglighed og troværdighed sikrer vi os, at politikere og embedsfolk gider lytte til, hvad vi har at sige. Det øger chancen for, at de træffer deres valg på så vidende et grundlag som muligt. Selv om valget i sidste ende er deres, forsøger Landbrug & Fødevarer gennem dialog at søge indflydelse til det sidste.

Jo stærkere vi er, og jo mere vi står sammen og trækker på samme hammel, desto større er vores chance for indflydelse. Derfor er DIT medlemskab afgørende:

Min tilgang til tingene er, at kun hvis vi står sammen, kan vi sikre erhvervets vilkår bedst muligt”, siger formand i Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen.

Via dit kontinent styrker du derfor både din forenings mulighed for at arbejde for dine vilkår i lokalområdet og Landbrug & Fødevarers arbejde med at skabe de bedst mulige rammevilkår for dig og din bedrift herhjemme og på den internationale erhvervspolitiske scene.

Publiceringsdato: 12-12-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: