Log på Kontakt Forside
I kan godt - bare tro på det! 

Susanne Seested, der har specialiseret sig i klovsundhed, leverede onsdag på Dalhavegård (den 16. marts) en brandtale, der skulle give de 105 kvæglandmænd lyst og mod på at gøre noget ved klovsundheden.



Susanne Seested fik ros for udførelsen af Klov-Risk-programmet af dyrlæge Pia Nielsen fra Videncentret for Landbrug. Hun er den bedste, sagde Pia Nielsen.

Susanne Seested tager udgangspunkt i, at der er 1.500 kr. pr. ko pr. år at tjene på at sætte ind over for klovlidelserne i besætningen. Man ved for eksempel, at kun ét ud af 3,5 tilfælde af halthed rent faktisk behandles.

- I oplever, at det er noget bøvl at gøre noget ved klovproblemerne. Men det handler om at komme i gang med nogle gode rutiner – og så at holde ved!!



- Gå hjem og kik på jeres dyr! Spørg jer selv – og I skal svare ærligt: Er jeg tilfreds? Er der ting, der ku’ forbedres, udfordrede Susanne Seested tilhørerne.



Hormoner påvirker sener i kloven, så klovbenet hænger lavere i helt op til seks uger før kælvning, forklarede dyrlæge Pia Nielsen her. Derfor skal køerne beskæres inden goldning, og de kan have stor glæde af at gå på et blødt underlag 3-4 dage før kælvning.

Dyrlæge Pia Nielsen fra Videncentret for Landbrug fortalte ved arrangementet om det Klov-Risk-program hun har udviklet, hvor en kvægkonsulent giver en vurdering af ikke færre end 90 forhold i stalden, som påvirker klovsundheden.

- Susanne Seested er den bedste her i landet til at udføre Klov-Risk, lød det anerkendende fra Pia Nielsen.

Blandt Susanne Seesteds kunder, blandt andet på Dalhavegård hos Hans Jørgen og Flemming Høi, skete der næsten en halvering af såvel de svære som de lette klovlidelser på kun fire måneder.

Læs artikel om klovregistreringer, der gav resultat hos Dalhavegård

Se hvordan kvægrådgiver Susanne Seested bruger hele kroppen, når hun gennemfører Klov-Risk på en bedrift

Forfatter:
Publiceringsdato: 17-03-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: