Log på Kontakt Forside
Jysk Landbrug i felten for medlemmerne 

Pengecirkus afværget
En omlægning af afgifterne i vandafgiftsloven truede kort før årsskiftet med at resultere i et pengecirkus, hvor danske landmænd skulle have mobiliseret 200 mio. kr. i likvid kapital til formålet.

Jysk Landbrugs bestyrelse blev opmærksom på problemet, som ellers overfladisk betragtet tog sig uskyldigt ud. SKAT havde overfor Videncentret for Landbrug udlagt teksten sådan, at en nuværende drikkevandsafgift bortfalder og omlægges til en afgift på al ledningsført vand (også vand til markvanding) Til gengæld indføres en afgift på 67 øre pr. kubikmeter, som momsregistrerede ville få modregnet i momsen.

Drikkevandsafgiften var en afgift på tilladelsen og ikke på forbruget, og drikkevandsafgiften kunne ikke modregnes i momsen.

Konsekvensen af lovændringen ville imidlertid være, at landmændene kom til at lægge penge ud. Et bureaukrati og et rotationscirkus til ingen verdens nytte, eftersom beløbet alligevel skulle modregnes i momsen.

Jysk Landbrug fik Landbrug & Fødevarer til at tage sagen op, og efter en fornyet kontakt mellem Videncentret og SKAT blev det præciseret, at momsregistrerede virksomheder ikke skal betale en afgift for at bruge vand til formål, som der ydes fuld godtgørelse for. Det ville også være fjollet at opkræve penge, som bare skal modregnes, og sådan blev det altså heller ikke!

Foretræde for Miljøudvalg
Den 11. januar havde en gruppe af lodsejere fra Hovenområdet sammen med formanden for Jysk Landbrug foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Lodsejerne fremførte deres bekymring for, om de mod deres vilje tvinges ind i Nationalpark Skjern Å.

Forfatter:
Publiceringsdato: 31-01-2012
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: