Solenergi er en investering med mulighed for et højt afkast - og samtidig en investering i ren energi. Men bliv ikke forblændet af firmaernes flotte prospekter!

Jeg har set nærmere på investering i solenergi, som umiddelbart virker som en investering med meget lav risiko, men alligevel kan afkastet variere meget.

Når man læser de flotte prospekter, skal man være opmærksom på, at forudsætningerne for det lovede afkast kan være meget forskellige. Udbyderne af projekterne kæmper for at vise de bedste afkast og højeste udbytter.

De seneste år er det også blevet populært at investere i solprojekter - enten via kommanditselskaber eller via aktieselskaber, og det er et faktum, at solenergi er blandt de mest effektive vedvarende energiformer. 

At investering i solprojekter kan være attraktivt skyldes blandt andet, at investeringerne er begunstigede med høje skattefradrag, høje afregningspriser og statsgarantier. Så der er vel ikke noget at betænke sig på?

Jeg har rådført mig med Bo Helligsøe, der er direktør i Crescendo, et firma der udbyder investeringsprojekter. Bo Helligsøe har mange års erfaring med investering i ejendomme og solcelleanlæg.

Han ser attraktive muligheder i solenergi-investeringer, men hejser også en række røde flag, som investorer bør være opmærksomme på.

1. Er beliggenheden optimal?

Det er vigtigt, at der er en uvildig vurdering af den produktion, som anlægget forventes at producere. Der skal foreligge en analyse af den forventede indstråling fra solen kombineret med det tab, der opstår i processen, fra solen rammer panelerne, til det afregnes.

2. Hvor stor er hæftelsen for investorerne?

For at undgå rudekuverter med ekstra-opkrævninger, er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er yderligere hæftelse ud over indskuddet.

3. Hvad er det præcis for garantier, producenter og formidlere afgiver overfor investorerne?

Det er meget vigtigt, at der er fuld garanti for tab og genplacering af udstyr, der måtte gå itu i budgetperioden. Vi ser ofte projekter, der ikke er ordentligt beskrevet mht. garantier på udstyret.

4. Er statstilskuddet bestemt ved lov eller dekret?

Vær opmærksom på forskellen på dekreter og lov i relation til omgørelse af tilskud i fremtiden. I Tyskland er tilskud lovmæssigt bestemt, mens det eksempelvis i Italien og Spanien er bestemt via dekreter.

5. Er lånet uopsigeligt?

Vær opmærksom på om der kræves sikkerhedsstillelser fra 1. prioritets-långiveren – det skal pointeres, at det er kutyme, at der ikke kræves yderligere sikkerhed, og at lånebeløbene ofte ligger på 75–80% af projektprisen og bevilget med en løbetid på ca. 18 år.

6. Hvor stor er restværdien af anlægget, når budgetperioden udløber?

Udbyderne opererer med restværdier på mellem 0 og helt op over 50%. Det er naturligvis helt afgørende for rentabiliteten. Jo lavere restværdi, jo mere sikkert er det, at rentabiliteten opretholdes.

7. Har du tillid til udbyderen?

Solenergi-området er et nyt og broget marked, der tiltrækker lykkeriddere på både udbyder- og investorside. Tjek derfor din udbyders historik af.

Håber dette giver inspiration til at undersøge tingene nærmere, før man begiver sig ud i større investeringer.