Log på Kontakt Forside
Lagring af vådt økologisk korn 

Meget korn er i år høstet med så højt vandindhold, at det skal nedtørres til omkring 15% vand for at sikre holdbarheden. Som økolog kan man som alternativ anvende propionsyre til konservering af kornet. Der findes to forskellige metoder: 

1. Hybridmetoden
Korn med 20-25 % vand kan konserveres med hybridmetoden.

Kornet crimpes/valses og under crimpningen tilsættes propionsyre, hvorefter kornet komprimeres i stak eller silopose. 

Ved hybridmetoden er det den iltfrie opbevaring og propionsyren, som forhindrer at der bliver dannet mug under lagring.

Da der er tale om konservering og ikke ensilering, skal bedriften registreres som HACCP-bedrift.

2. Propionsyrebehandling
Konservering af hele kernen ved tilsætning af propionsyre.

Metoden er effektiv, når man sørger for at få alle kerner dækket af syren. Doseringen afhænger af vandindhold og ønsket lagertid. Ved opfodring skal kornet valses.

Da der er tale om konservering skal bedriften registreres som HACCP-bedrift.

HACCP-registrering
Som landmand skal du lade bedriften registrere som HACCP-landbrug i Plantedirektoratet. Det koster 1.500 kr. pr. år + 500 kr. i gebyr det første år.

Der skal udarbejdes en vurdering af risikoen ved at anvende propionsyre.

Der skal udarbejdes en arbejdsplan for håndtering af propionsyren.

Hvis maskinstationen indkøber syren, foretager behandlingen og tager resten af syren med igen, så er det maskinstationen, der skal være registreret i Plantedirektoratet.

Det er vigtigt at handle hurtigt. Kornet skal behandles i løbet af få dag efter høst!

Er du i tvivl så kontakt Jysk Økologi

Forfatter:
Publiceringsdato: 25-08-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: