Log på Kontakt Forside
Landboforening vil være kommunens samarbejdspartner 

Sydvestjysk Landboforening har anmodet om at blive inddraget som samarbejdspartner indenfor de strategiske planlægningsområder, som måtte være af betydning for udviklingen i landbrugserhvervet i Esbjerg Kommune.

Sydvestjysk Landboforening har valgt at fokusere sine bidrag og forslag på 2 nye områder, som Esbjerg Kommune skal inddrage i den kommende kommuneplanstrategi, og som samtidig er helt essentielt for landbrugserhvervet i Esbjerg Kommune. Områderne vedrører udpegning af lokaliteter for store landbrug og udpegning af særlig værdifuld landbrugsjord.

Der er dog også en lang række andre elementer i strategien for 2011, som er vigtige for land-brugserhvervets udviklingsmuligheder og synergi til øvrige interesser. Især skal markvanding nævnes i forbindelse hermed, men også områder som Nationalpark Vadehavet, landsbyerne, klima- og energiplanlægning, oversvømmelsestruede områder, uforstyrrede landskaber mv. vil have foreningens bevågenhed.

Læs Sydvestjysk Landboforenings brev til Esbjerg Kommune

Gør din indflydelse gældende over for kommunen - inden kommunen tegner røde stopzoner og grønne udviklingszoner på landkortet! Sydvestjysk Landboforening inviterer til medlemsmøde den 22. november kl. 10.00 i Esbjerg, hvor der bliver mulighed for at diskutere erhvervets og egne muligheder.

Forfatter:
Publiceringsdato: 01-11-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: