Når man driver markdrift i stor skala, balancerer man vækstsæsonen igennem på en knivsæg. En fejlvurdering slår igennem med ekstra styrke, hvis det er 900 og ikke 90 hektar afgrøde, der i et eller andet omfang slår fejl.

Ofte er det spørgsmål i forhold til plantebeskyttelse, der udfordrer driftslederen. Han navigerer i et felt, hvor man ikke kan være sikker på facit. Hvordan bliver vejret, hvordan udvikler smittetrykket sig, kan en behandling svare sig økonomisk – og er der tid til at udføre den? Driftslederen føler sig frem, lægger en strategi og skal være parat til med kort varsel at ændre den.

Målet er at slå til i tide, så problemer bliver taget i opløbet. Ellers er der kun tilbage at udføre en ”hævn”-sprøjtning, som er dyr og en dårlig løsning for miljøet.

Tæt parløb
På Lyngbjerggård har medejer Jens Bennedsen haft eneansvaret for markdriften siden 2007.



Da I/S Lyngbjerggård i 2007 i løbet af ét år tog 500 ha ny jord ind i markdriften, der derved omfattede ca. 1.000 hektar, indledte den markansvarlige, Jens Bennedsen, et tæt samarbejde med planteavlskonsulent Stefan Fick Caspersen. I dag er arealet udvidet med yderligere ca. 500 ha. 

Han valgte fra begyndelsen at indlede et tæt parløb med bedriftens planteavlskonsulent, Stefan Fick Caspersen.

- Samarbejdet fungerer godt, fordi der ikke er noget direktører her på bedriften. Vi er ligeværdige – det gælder også planteavlskonsulenten, siger Jens Bennedsen (tv).


- Stefan kommer ca. en formiddag hver anden uge igennem hele vækstsæsonen, og telefonisk snakker vi sammen så godt som hver dag, og tit flere gange samme dag. Vi supplerer hinanden sindssygt godt, og jeg tager sjældent en beslutning på egen hånd, før jeg har fået Stefans vurdering, forklarer Jens.

Den tætte kontakt til rådgiveren sparer tid og penge, og den har været med til at strømline markbruget, så der er kommet et godt flow i arbejdet på gården, mener Jens, der er helt overbevist om, at Lyngbjerggård har et stort udbytte af markrådgivningen.

- Uden en tæt sparring med Stefan ville jeg være tilbøjelig til at forsikre mig alt for meget og dermed sprøjte alt for meget, lyder det med selverkendelse fra Jens.

Modet til at sige nej
- Du kan planlægge ved skrivebordet, men det er ved hele tiden at korrigere i marken ud fra dine iagttagelser, at du kan flytte noget økonomisk. Det er én lang efteruddannelse, lyder Stefans beskrivelse af et job, hvor han i øvrigt mener, at hans vigtigste opgave er at sige nej!

- I en konkret situation, hvor vi står med ukrudt eller skadedyr, så fremlægger jeg altid to tre handlemuligheder, men alternativet kan være ingenting at gøre. Det kan være fristende at sprøjte for en sikkerheds skyld, og kemifirmaerne fremturer med, at det er en billig forsikring. Det kan man let blive påvirket af, men det er min opgave at sige ”Nej, vi la’r være!”, hvis jeg vurderer, at der ikke er value for money.  For eksempel har vi ikke sprøjtet rapsen i år, og det var en god beslutning.

500 nye hektar på én gang
Da samarbejdet blev indledt i 2007, stod de to over for en stor udfordring. Markbruget, der hidtil havde været på ca. 500 hektar blev gennem jordkøb med et slag forøget med 500 hektar. De nye arealer var præget af lavbundsjorder og marsk, og det var derfor nye typer af marker, Jens Bennedsen skulle lære at kende.

I alt består Lyngbjerggård nu af 210 marker, som geografisk er fordelt, så der i luftlinje er mere end 50 km imellem de nordligste og de sydligste. Lyngbjerggård står selv for sprøjtningen af alle marker. Jens Bennedsen er selv sprøjtefører på den ene af bedriftens to sprøjter, og det prioriterer han højt, fordi det giver ham overblik og førstehåndskendskab til markerne.

Engagement
Jens Bennedsen inddrager Stefan Fick Caspersen så meget i arbejdet, at det bliver en fælles sag at nå et optimalt udbytte i marken. Først på sæsonen Stefan er med til de vigtige møder, hvor arbejdet mellem de 7 som er tilknyttet marken bliver tilrettelagt og fordelt, men som afgrøder vokser frem, ligger fokus på marken.

- Jeg er her hver anden uge og kan nå at se de ca. 20 marker, Jens har valgt ud, fordi der er noget at tage stilling til. Skal der fx bruger vækstregulering i en given afgrøde? Når jeg ser markerne, så er det et spørgsmål om erfaring og mavefornemmelse, hvad jeg råder til. Hvis det tager en uge at udføre sprøjtningen, så er den økonomiske konsekvens af sådan et tidsforbrug selvfølgelig også en vigtig parameter, understreger Stefan.

- Der var en situation i år, husker Jens. Hveden skulle sprøjtes, men skulle den have én eller to sprøjtninger? Den formiddag ringede jeg mange gange og snakkede scenarierne igennem med dig.

- Ja, vi havde det hele oppe at vende, svarer Stefan. Smittetrykket, vejret og at afgrøderne ikke var i ensartet udviklingstrin fra mark til mark. Vi vidste jo, at en sprøjtning af 900 hektar hvede tager to mand en lille uges tid, så det var fristende at forsøge at klare det med én sprøjtning med høj dosis. Men den samlede vurdering fik mig til at anbefale to sprøjtninger med lav dosering med 10-14 dages mellemrum. Vi var bekymret for, at én sprøjtning ikke ville give en tilfredsstillende langtidsbeskyttelse, forklarer Stefan.

Glimmerbøsse i øllet
- Det er den slags konkrete vurderinger, jeg har brug for, forklarer Jens.  Jeg får en kvalificeret sparring, og jeg ved, at vi har samme mål. Jeg mærker, at Stefan brænder lige så meget for en godt resultat, som jeg gør. Og så kan jeg godt li’ at ha’ en konsulent, som med det samme en lørdag eftermiddag ringer til mig, fordi der er landet en glimmerbøsse på den øl, han sidder og drikker hjemme på terrassen, siger Jens og slår en latter op, som Stefan kvitterer for med et stort smil.

Stefan var klar over, at Jens var optaget af at så, men opringningen fik ham af såmaskinen og i gang med at sprøjte, da han havde konstateret glimmerbøsser i marken.

807 ha med hvede
110 ha med raps
90 ha vinterbyg
35 ha med rug – næste år bliver det 220!
375 ha vårbyg
33 ha græs til fabrik
Ca. 60 ha andet

Markbruget ligger i klumper med stor geografisk spredning fra Nørholm ved Varde i nord til Hviding syd for Ribe.