En to-dages økologikongres i Vingsted lagde brikkerne til rette for fortsat økologisk vækst.
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen sagde ved kongressens start, at økologisk landbrug afspejler og tilfredsstiller samfundets store strømninger. De mange ønsker til en moderne og bæredygtig fødevareproduktion er så at sige indbygget i det økologiske landbrug.
Sikken et budskab - så var økologikongressen lige som skudt i gang!
Holdning og handling
Igennem kongressens 35 øvrige indlæg kom armene dog ned igen i perioder! Holdning og handling skal helst følges ad, men det er ikke så ligetil. Holdninger blev udfordret. Det overraskede nemlig mange ”rettroende” økologer, at deres holdning til den praktiske, økologisk produktion kan udfordres på flere punkter.
Når nye handlinger presser sig på for at indfri økologernes ønsker til en praktisk dagligdag, så harmonerer det ikke altid overens med holdningen til økologi. F.eks. vil jagten på gødning til de økologiske marker blive mere intensiv, eftersom konventionel husdyrgødning bliver udfaset senest i 2020. Og her er brug af kød- og benmel et velegnet alternativ med masser af næringsstoffer. Men er det OK i økologisk produktion? På den ene side ja, for kød- og benmel er lovligt at bruge på økologiske marker og alternativt bruges kød- og benmel i vores nye asfaltveje. På den anden side nej, det er ikke OK, for så er økologerne stadig afhængig af konventionel gødning.
Dilemmaerne og udfordringerne opstår med det samme! Også på en hel række andre punkter gik kongressen tæt på udfordringerne.
Klima og kulstof
For mange landmænd er det et must at aflevere jorden til sine efterkommere med en højere ydeevne/frugtbarhed end ved ”modtagelsen”. Da langt de fleste økologer har kløvergræsmarker, leverer økologisk landbrug automatisk en del af varen. Kløvergræsmarker indbygger nemlig meget kulstof i jorden – og netop kulstof er en byggesten til god jordstruktur. Kongressen satte fokus på, hvor nemt det er at opbygge en kulstofrig jord og dermed en muldrig jord. Men også hvor nemt det er at brænde kulstoffet/mulden af igen.
Udover kløvergræsmarker er det halmnedmuldning, tilførsel af møg (komposteret møg er bedst) og efterafgrøder, der opbygger kulstof i jorden. Mens tunge maskiner, kraftig jordbearbejdning og kornrige sædskifter uden efterafgrøder er med til at nedbryde kulstof.
Når kulstof i jorden nedbrydes, bliver der dannet CO2, som er en klimagas. Også klimabelastningen blev genstand for opmærksomhed på kongressen. Sænk dæktrykket, brug faste kørespor, placer gyllen til rækkeafgrøder og pløj mere øverligt var blandt andet buddene på at mindske klimabelastningen fra markarbejdet.
De nævnte ting til at nedbringe klimabelastningen går i øvrigt fint i spænd med at opbygge kulstof i jorden. Derved opnås større robusthed overfor de klimaforandringer, vi står overfor, som mere ekstrem nedbør og længere tørkeperioder.
Ikke mere men bedre
Tilbage til fremtidsforskeren. Hun afslørede, at menneskelig velfærd ikke er steget i takt med væksten – tværtimod. Derfor vil ”vækst” i fremtiden blive erstattet af ”udvikling”, og ”mere” vil blive erstattet af ”bedre”. Og heri ligger økologiens potentiale. Vil du vide mere om indlæg og diskussioner på økologikongressen, kan du gå ind på okologi-kongres.dk.
Anne Skare Nielsen talte også om faren for at komme til at gå på ”mental folkepension”. Altså faren for i en tidlig alder at slappe af og lade sig ”nøjes med”.
Og det var så måske lige en utidig bemærkning – thi hun var jo blandt økologer!