Vil man sænke kodødeligheden skal man holde op med at gøre, som man plejer. Og hvis du ikke allerede har en stor og god aflastningsboks, så bør det være dit næste projekt.

Et væsentligt element i tilvækstværdien er selvsagt dødelighed samt værdien af udsætterkøer. Dødeligheden i danske malkekvægsbesætninger har de seneste år været svagt stigende, og er nu ca. 6%. Dansk Kvæg mener, at dette niveau både er et etisk og økonomisk problem for erhvervet, hvorfor der er opsat en målsætning om, at dødeligheden skal reduceres til 3,5% ved udgangen af 2013!

Se kritisk på produktionen
Skal denne målsætning nås, er det nødvendigt, at vi forholder os kritisk til produktionssystemer samt produktionsgennemførelse. En reduktion til 3,5% nås ikke uden opgør med vanetænkning.

På Korsvanggård ved Darum har dødeligheden samt opstart af nykælvere gennem de seneste år været et problem. Ved gennemgang af døde køers historik, var det ikke muligt at finde klare årsagssammenhænge til overdødeligheden. Fælles for hovedparten af de døde var dog en svækket produktion forud for død. Ved opstartskøer var det vurderingen, at for mange køer var svage og modtagelige for børinfektioner mm.

Aflastningsboks redder koliv
På den baggrund blev det besluttet at etablere en aflastningsboks med dybstrøelse, hvor halvdelen skulle være til svage køer og den anden halvdel til nykælvere.



Boksen blev etableret som en åben sidebygning til malkestalden, med et areal på 350m2, (0,7m2/årsko.

Boksen blev taget i brug januar 2011, og resultaterne har været over al forventning. Af tabel 1 fremgår, at dødeligheden er stærkt reduceret, allerede i første halvår 11 reduceres dødeligheden svarende til 1,7% på årsplan, et niveau som vanskeligt kan blive lavere.

Opstarten af nykælvere forløber ligeledes markant bedre, med et lavere sygdomstryk og en mælkeproduktion 2-4 kg over sidste års niveau.



Da der er foretaget ændringer i foderstrategien ved ibrugtagning af boksen, kan boksen ikke alene tilskrives den pæne fremgang i mælkeproduktionen. Afgørende er det imidlertid, at færre dyr falder igennem, og at en betydeligt forringet produktion i opstartsfasen derved undgås.

Nej til 365 dage på beton!
Mange mælkeproducenter har gjort lignende erfaringer med aflastningsbokse, og vi bør spørge os selv, om mælkeproduktion med køer 365 dage på beton er hensigtsmæssig!

Det er min vurdering, at der er behov for aflastningsboksen som et ”værktøj” til opsamling af svage dyr i besætningerne.

Problemerne med halte, svage, uproduktive og i værste fald døde køer, har et omfang, som pga. såvel økonomiske som etiske og arbejdsmæssige årsager bør reduceres.

Betalt af 14 køer om året
Aflastningsbokse lader sig etablere i eksisterende bygninger, men erfaringerne er ofte, at arealet er for lille til det antal køer, som landmanden ønsker at få på dybstrøelse.

På Korsvanggård blev der af denne grund etableret en ny bygning til 450.000 kr., en sådan bygning koster rundt 30.000 kr. i forrentning og afskrivning om året. Halmforbruget er 1 bigballe i døgnet. Samlet løber omkostningerne således op i ca. 140.000 kr. om året til forrentning, afskrivning og drift.

På Korsvanggård, hvor besætningen består af 440 køer, betyder det, at denne omkostning er dækket, hvis boksen kan redde 14 koliv om året. Det skal ses i lyset af, at Korsvanggård i 2009 og 2010 mistede henholdsvis 22 og 36 køer. Hvis tendensen fra første halvår fortsætter, så er der håb om, at dødeligheden i år kommer så langt ned, at kun 4 køer dør.



Peter Lundgaard, Korsvanggård er fantastisk glad for sin nye store aflastningsboks. Her er han flankeret af sønnerne Mads og Jeppe

Dertil kommer den daglige glæde, det er at arbejde med sunde dyr, et reduceret foderforbrug pga. af øget produktivitet i besætningen, reducerede dyrlægeomkostninger, forbedret reproduktion pga. bedre opstarter mm.

Fremtid
Aflastningsboksen er et nyttigt og nødvendigt værktøj i fremtidens mælkeproduktion. Skal produktiviteten forbedres skal vore dyr gives bedre forhold i perioder, hvor de er svage som følge af kælvning eller sygdom. Ny forskning fra USA viser, at gode rammer for aflastning af svage dyr reducerer omkostningerne til almindelig produktionssygdom, lavere dødelighed, og herudover gennemføres produktionen generelt med mindre udskiftning.

I en række artikler sætter vi fokus på kvægfaglige tiltag, der kan inspirere til at arbejde hen mod større kødtilvækst i mælkeproduktionen. Og hver gang bliver der sat tal på.

Emner i artikelrækken:

• Tilvækstværde (Grobund nr. 5, 2011)

• Døde dyr

• Reproduktion

• Sundhed

I Grobund i juni beskrev vi tilvækstværdiens store betydning for det opnåede dækningsbidrag i mælkeproduktionen. Konklusionen i vores analyse var, at tilvækstværdien forklarede ca. 85% af forskellen i det opnåede DB/kg mælk mellem ejendomme, og ca. 45% af forskellen i det opnåede DB/ko.

Tabel 1. Korsvanggård. Dødelighed køer (% døde 2011, beregnet på baggrund af 1. halvår)