Alle landbrugsarealer, hvorpå der søges om enkeltbetaling, er underlagt reglerne omkring ”God landbrugs- og miljømæssig stand” (GLM). Det er normalt ikke noget problem på almindeligt dyrkede arealer, herunder almindelige græsmarker i omdrift, men reglerne gælder også på vedvarende græsarealer, hvor der søges enkeltbetaling.
Det betyder, at arealerne skal holdes i almindelig god landbrugsmæssig stand og de dele af marken, hvor kravene til plantedække ikke kan overholdes, skal der ikke søges enkeltbetaling til. Hvis der allerede er søgt enkeltbetaling på arealet, kan man stadig nå at tage arealet ud af ansøgningen. Det skal dog ske, INDEN Plantedirektoratet har anmeldt kontrol på arealet.
Hvis der kun søges f.eks. miljøtilskud (pleje af græsarealer mv.) og ikke søges om enkeltbetaling til et areal, er kravene til plantedække mere lempelige.
I FødevareErhvervs vejledning står, at ”græsarealer skal have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste.”
Med ”overvejende” menes, at minimum 50% af et givent areal skal bestå af græs. Der må derfor godt være f.eks. lysesiv el. lign på et vedvarende græsareal, men det må ikke udgøre over 50% af et givent areal.
Hvis der fx er et område på 0,5 hektar af en mark på 5 hektar, hvor fx lysesiv er dominerende, skal de 0,5 hektar tages ud af ansøgningen. Ved en evt. kontrol, vil Plantedirektoratet ofte vurdere plantebestanden på arealer helt ned til 100 kvm.
Ikke godkendte plantearter
Vådbundsplanter
(fx lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt), dunhammer, mose-bunke, tagrør og manna-sødgræs).
Stive græsarter
(fx marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs, katteskæg og elefantgræs).
Vedplanter
(fx træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling).
Aggressive plantearter
(fx brændenælder, tidsler og flyvehavre).
Giftige plantearter
(fx brandbæger, digitalis, kær-padderokke, og kæmpebjørneklo).
Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder
(fx bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov).
Der er undtagelser for mosebunke, manna-sødgræs og rørgræs, hvis de findes på i øvrigt velplejede græsarealer.
I de fleste tilfælde er det lysesiv, der er problemet på vedvarende græsarealer, da den er vanskelig at holde nede og er meget dominerende overfor græsplanterne.
Krav om årlig slåning eller afgræsning
Permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juli - 15. september. Slåningen kan dog erstattes af afgræsning, men arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske. Krav om årlig slåning eller afgræsning er også et krav under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), og kan derfor give træk i støtten, hvis ikke de overholdes.
Hvis et areal er præget af fx lysesiv, bør man overveje at tage arealet ud af ansøgningen, så man ikke risikerer træk i støtten, men det skal som sagt ske, INDEN Plantedirektoratet anmelder kontrol!
Lysesiv kan holdes nede
Et areal med moderat mængde lysesiv kan dog godt holdes i en stand, så den også kan gå gennem en kontrol. Det kan ske ved, at man får slået sivene ned 1-2 gange årligt, så de ikke bliver dominerende. På den måde giver man lys og luft til græsset og så vil kreaturerne efterfølgende græsse arealet hårdere. Afslåning kan ske ved afpudsning eller ved høslæt.
På FødevareErhvervs hjemmeside ferv.fvm.dk kan man i ”Vejledning om Enkeltbetaling 2011” side 16-25 se mere om kravene til plantedække på permanente græsarealer.