Revisor fejrer 25 års jubilæum
Afdelingsleder og revisor Eva Marcussen har den 1. januar 2012 25 års jubilæum hos Jysk Landbrugsrådgivning. Eva er 50 år og bor i Brørup.
I 1987 startede Eva som assistent på Landbogården i Brørup, hvor hun i begyndelsen arbejdede med bogføring, moms og regnskabsopgørelse.
I årene 1993-1995 fik hun muligheden for at blive oplært til revisor og var således i en periode gruppelederassistent for gruppeleder Frede Wind.
I 1995 fik Eva sine egne kunder som revisor, og i 1996 blev hun udnævnt som gruppeleder efter Frede Wind.
I marts 2010 lukkede Landbogården i Brørup, men allerede november 2009 flyttede Eva til Jysk Landbrugsrådgivnings nyopførte center i Billund for at blive afdelingsleder for afdeling 70.
Derudover har Eva fortsat mange revisoropgaver for en fast kundekreds.
Eva er som person energisk, vedholdende og vellidt, hvilket mange kunder og kollegaer har haft rigtig stor glæde af igennem årene.
Forfatter:
Publiceringsdato: 22-12-2011
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: