Af Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening

På valgnatten gik solen ned for den siddende borgerlige regering, og Danmark er nu et land med en socialdemokratisk ledet regering.

Naturligvis havde jeg hellere set en blå, men når det er sagt, så kan og skal vi i landbruget kunne gå i dialog med alle, også en regering med Helle Thorning i spidsen.

Vi kan med god grund frygte, at vores erhverv vil blive mødt med vidtgående krav, men de økonomiske realiteter gælder fortsat i Danmark. Selv de rødeste socialdemokrater ønsker vækst, og her vil de hurtigt opdage, at landbruget har en rolle at spille – ja, at de slet ikke kan undvære os, når man ser på de 145.000 arbejdspladser og en eksport på 100 mia. kr., som landbruget står for.
Derfor er jeg ikke så nervøs for de helt store ændringer på den korte bane. Samfundet er kriseramt, og ingen ansvarlige kan give landbruget dødsstødet.

Men der er ingen tvivl om, at de nye magthavere vil møde op med mange krav til, hvordan forbruget af kvælstof og pesticider skal nedbringes som led i en ny grøn miljøpolitik.

Vores organisations store styrke er, at vi har et apparat, der igennem mange år har virket som en slags dokumentationscenter, der ned i mindste detalje kender samspillet mellem produktion, økonomi og miljø.

Ved at fremlægge argumenter og kendsgerninger er det lykkedes at få indflydelse – senest blev fatale fejlskud i Grøn Vækst trukket tilbage – og sådan må vi også fremover gøre vores bedste for at afmontere de bomber, andre forsøger at lægge under erhvervet.

Helle Thorning sagde på valgnatten, at hun inviterer alle erhvervsorganisationerne med til et samarbejde om at forandre Danmark.

I landbruget må vi tage den opfordring alvorligt, og forandringer er ikke noget, der i sig selv skræmmer et erhverv, hvor omstilling og tilpasning har været hverdagen i mange år. Vi ved bare også, at det er nemmest at ændre dyrkningsmetoder eller at forbedre dyrevelfærd, når der er et økonomisk råderum til det!

Nu får vi med stor sikkerhed den landbrugskommission, som Socialdemokraterne ikke kunne komme igennem med før valget. Her vil vores erhverv blive endevendt, og med de grønne organisationer med ved bordet, så vil meget sikkert gøre virkelig ondt på landbruget. Men der er kun ét for os at gøre, og det er, at vi af al kraft gør os gældende.

I bedste fald får vi så i hvert fald den langsigtede plan for erhvervet, som kan fri os for hovsaløsninger og tilfældige indgreb og overgreb…

Vi siger i landbrugets store kampagne, at ”Fremtiden er ikke så sort, som den har været”. Måske gælder det udbygningen af biogasanlæg, for her er det rimeligt at forvente, at den røde regering indfrier løfterne om at sætte skub i tingene her.

Hvor stor landbrugets gennemslagskraft så i øvrigt bliver i de nye tider, er i nogen grad op til os selv. Er der intern splittelse, vil det blive brugt imod os. Kan man derimod stå sammen, så er man stærk. Var det i øvrigt ikke præcis det, der udgjorde forskellen mellem rød og blå blok ved dette valg?