Af Claus Christensen, formand for Sydvestjysk Landboforening

Dybe hjulspor i markerne har sat sit præg på dette års høst, og når man nu kører rundt i landskabet, kommer man ikke langt, før man ser skader.

De værste steder vidner store huller om, at mejetærskeren er skåret igennem overfladen på hvert eneste træk, og marken er helt splittet ad.

Larvefødder var nødvendige på de ekstremt umulige arealer. Uden dem, var mange afgrøder slet ikke kommet i hus, og vil vi have smør på brødet i disse økonomiske svære tider, så har vi ikke råd til at lade noget stå.

Man må glæde sig over, at så mange maskinstationer har valgt at investere i larvefodsudstyret – alt tyder på, at der er brug for det, når sagkundskaben fortæller os, at vi må regne med store nedbørsmængder fremover.

Afgrøderne blev altså reddet de fleste steder, men skaderne på markerne står tilbage. Selvom de bliver repareret på overfladen, så vil strukturskader længere nede formodentlig ikke blive løst.
Problemerne varierer meget fra bedrift til bedrift. Hos kartoffelavlerne blev kartofler flere steder skadet så meget af vand, at de er rådnet og har måttet kasseres.

Andre steder har landmanden nok reddet sin afgrøde på udlægsmarken, men til gengæld er næste års planlagte græsafgrøde blevet ødelagt af høstmaskinerne. Atter andre blev forhindret i at så vintersæd i tide.

Og skaderne er én ting – de ekstra omkostninger ved at høste under ekstremt ugunstige forhold er en meget større belastning. Det har kostet rigtig meget at bjerge høsten, og derfor bliver foderet til dyrene nu også meget dyrere, og det er ekstra uheldigt, at det rammer i en tid, hvor der ikke er plads til den slags udfordringer i landmændenes økonomi.

Så vi taler ikke kun om spor i landskabet – men også om svære aftryk i økonomien.

I sådan en situation ser man sig uvægerligt om efter syndebukke, og her kunne man tro, at frustrerede landmænd vendte sig mod kommunerne og kritiserede oprensningen af vandløbene.

Men det er ikke sket i nævneværdigt omfang i Esbjerg og Varde Kommuner! Jeg har også selv den klare opfattelse, at kommunerne virkelig har oppet sig, og at åer og vandløb har en langt bedre afledningsevne end tidligere.

Det resultat vil jeg give vores vandløbslaug æren for!

Vi ser nu, at det var vigtigt og fremsynet, at vi i Sydvestjysk Landboforening for snart 10 år siden tog initiativet til at få etableret vandløbslaug for hver enkelt vandløb i de to kommuner. Her fik vi skabt nogle lodsejergrupper, som med tiden har fået en fin dialog med kommunen, og hvor problemerne ofte løses, inden de opstår.

Uden deres arbejde havde høsten i år mange steder været endnu vådere.

Værdien af at landmænd danner brugergrupper omkring vandløbene har man i år fået øje på i resten af landet. Landbrug & Fødevarer har nu sat sig for at udbrede ideen og har desuden foreslået, at vandløbslaugene danner en landsdækkende forening, som har fokus på afvandingsinteresserne.

Det er en positiv udvikling, som vi gerne bakker op om.