Af Lilli Snekmose og Susanne Seested

Hos stadig flere landmænd med åbne stalde er stærene blevet et alvorligt problem, for stærene optræder i sommer og sensommer i kolossale flokke, der dagligt æder løs af køernes foder. En flok kan være på 1.000 fugle, men stærene samler sig i august-september i Sydvestjylland, så her vil flokkene let kunne mønstre 6.000 fugle eller mere.

I kostaldene mæsker fuglene sig i den mest energiholdige del af foderet, nemlig majskernerne.

Hos landmand Carsten Pedersen i Billum ved Varde blev stærene en daglig plage i juli måned sidste år. Fra stærenes unger flyver fra kasserne, danner de sammen med forældrefuglene de store flokke, man kender fra sort sol.

Der er tale om en reel invasion af fugle, som myldrer rundt i de 380 køers foder.

- Køernes ydelse tog øjeblikkelig et dyk. Næsten med ét slag faldt ydelsen, så der hver anden dag manglede 1.400 liter mælk i tanken. Køerne mangler pludselig al det foder, som stærene æder, konstaterer en meget irriteret Carsten Pedersen. 

Carsten har nærmest desperat forsøgt at skræmme stærene væk ved at sprøjte vand efter dem, og han har også skudt efter dem. Men det har ingen langtidseffekt. Han har talt med en falkoner, der er sikker på, at hans jagtfalk kan skræmme fuglene væk – men den metode er ikke lovlig.

- Jeg har fået garanti for, at hvis en jagtfalk opholder sig i fem dage på en gård, så kommer fuglene ikke igen, fortæller Carsten, der har fået et møde i stand med den lokale vildtkonsulent. Carsten håber på en dispensation fra loven, som efter hans opfattelse er et regulært lovgivnings-fejlskud, der kun er egnet til at genere landmænd.

Tab af foder og ydelse er kun en del af det problem, der følger i kølvandet på stærene. De mange fugle skider overalt i kostalden, og især fugleklatterne i foderet udgør et stort hygiejnisk problem. Bekymringen for overførsel af salmonellasmitte lurer også, selvom det ikke er påvist, at en besætning har fået salmonella ad den vej.

Stæreplagen hos Carsten Pedersen forsvandt først hen på efteråret, men om få dage venter han, at fuglene er tilbage igen.

Han mener ikke, en løsning med at hindre fuglenes adgang med net vil være realistisk, da hans stald har åbne sider og porte og foderhallen er bygget helt uden gavl af hensyn til en let arbejdsgang.

Han er ekstra sårbar overfor stærene, fordi køerne i hans stald får alt foder på foderbordet.  I stalde med malkekarrusel eller –robot er meget af energifoderet bedre beskyttet, fordi det tildeles der.

Effektivt Landbrug skriver