For fem år siden var det let for landmænd at lade sig pensionere, for der var altid købere til gården. I dag oplever flere sig som stavnsbundne – og det sætter kreativiteten i gang.

Søren Platz kalder sig selv en dinosaur i dansk landbrug. Med det sigter han til, at tiden åbenbart er løbet fra ham og hans måde at være landmand på.

Som enhver anden dinosaur er hans eksistens truet, og han ser farer vokse frem på to fronter. På den ene side er omstændighederne ved at drive ”et politisk korrekt” landbrug (det er hans omskrivning for et landbrug, der er gennemkontrolleret, reguleret og skarpt sanktioneret) ved at klemme livet af ham.

- På den anden side, ser det skidt ud med hensyn til at realisere den samlede ejendom, så langt jeg kan se ud i fremtiden. Hvor er de unge, der kan tage over til en pris, der også er acceptabel for sælgeren, spørger han.

Overlevelse
Han har derfor set sig om efter løsninger, der har ét overordnet sigte:

- Jeg er i gang med at afværge min egen pensionskatastrofe.

Udfordringen består i at få skabt en indtjening, som fastholder et cash flow på bedriften – uden at Søren, der nærmer sig de 60 år, skal løbe stærkere og stærkere, jo ældre han bliver.

- Kort sagt så har jeg tvunget mig til at se på, hvordan jeg får noget konstruktivt ud af det her cirkus!

- De personlige omkostninger ved uafbrudt at have kontrollanter på besøg, at skulle udfylde papirer og gang på gang skulle svare på anklager om afvigelser har gjort, at jeg ikke gider mere! Jeg må altså finde et alternativ til det klassiske landbrug - selvom det egentlig er det, jeg holder af – hvis jeg fortsat skal have en tilværelse her på ejendommen.

Store lunser er taget ud af markdriften og plantet til med pil.

Sørens strategiske overvejelser har foreløbig ført til, at 35 hektar sidste år blev plantet til med pil. I år følger et tilsvarende areal efter – og året efter yderligere 35 hektar – og sådan forestiller Søren sig at fortsætte, indtil 20-25 procent af de 500 hektar agerbrug er lagt ud i pil.

Arbejdsfri
Desuden anlægger han vildtstriber for at skaffe sig en righoldig bestand af jagtbart vildt, så han skaber et areal, der på sigt kan indbringe ham en indtægt fra jagtinteresserede.

- Ideen er, at få etableret en drift, der tilnærmelsesvis er arbejdsfri, og her er pil og vildtstriber midler til at øge værdien af gårdens mere marginale område, forklarer Søren. Han har gjort den iagttagelse, at den passionerede jæger tilsyneladende ikke underlægger sig de budgetmæssige restriktioner, som vi ellers oplever i dag. Jagt må ganske enkelt godt koste noget – og det marked er derfor selvsagt meget interessant at komme ind på.

Pil og jagt er i virkeligheden bare de to nyeste byggesten i en strategi, hvor Søren gennem flere år har forsøgt at opnå en højere grad af stabilitet i bedriftens økonomi ved at bruge både ”gyngerne og karrusellerne”.

- Når jeg vælger at dyrke frø til fremavl, så er det fx for at have en afgrøde, der giver en salgsindtægt. Korn – derimod – kan godt give et godt DB i markbruget, men det skaber først værdi, hvis jeg undgår at tabe penge på at bruge det som foder i svineproduktionen.

- Økologien er et andet tilsvarende tilvalg af en driftsform, der giver en fornuftig merindtjening, forklarer Søren, der i nogle år har drevet to bedrifter. En konventionel svinebedrift, som han selv ejer, og en økologisk bedrift, som hans kone, Kirsten, ejer. Hun har sat Søren ind som driftsleder, og økologien er et godt supplement. Her taler vi om en merindtjening på 4.000 kr. pr. ha, fortæller han.

Din strategi virker altså?

- Ja, men på for lavt et niveau! Det GIVER en bedre stabilitet at have mange ben at stå på, men det er et problem, at svineproduktionen ikke bidrager tilstrækkeligt.

Det er det forhold, etableringen af måske op til 150 hektar pil og et jægerparadis af vildtstriber skal rette op på. Med 25% af bedriften gjort næsten arbejdsfri mener Søren Platz, at han kan tillade sig at blive ældre og stadig klare at drive gården – nu hvor han på godt og ondt er låst fast til stedet.

Pilen er plantet i maj måned i år. Næste år bliver den kørt over med brakpudser, og efter yderligere to år kan marken høstes som biomasse.