Sydvestjysk Landboforening i felten for medlemmerne
Møde i vandløbsråd
Vandløbsrådene i Esbjerg og Varde var samlet i de sidste måneder af 2011. Referat og information fra mødet findes på jlbr.dk, hvor man også kan læse om den opfølgning, der er aftalt for det enkelte vandløb.
Pres på Ringkøbing-Skjern Kommune
På foranledning af Sydvestjysk Landboforening er der blevet rettet henvendelse til Ringkøbing-Skjern Kommune for at få kommunen til at gå bort fra en praksis, hvor kommunen opgør vandforbruget til markvanding på årsbasis.
Kommunen er blevet gjort opmærksom på, at et landsplandirektiv slår fast, at forbruget skal opgøres som et rullende gennemsnit over tre år. Indberetningen af forbruget skal ganske vist ske årligt, men opgørelsesperioden er tre år. Hvor et overforbrug et enkelt år kan være fatalt i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, så er opgørelsen over tre år mere fair – og altså helt i overensstemmelse med reglerne.
Forfatter:
Publiceringsdato: 31-01-2012
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: