Log på Kontakt Forside
Tillykke til Vejen Kommune 

Tekst: Lilli Snekmose

- En glædelig beslutning for egnens landmænd!

Med disse ord hilser Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, meddelelsen om, at Danish Crown agter at opbygge et nyt stort kreaturslagteri i Holsted.

Det er nu ifølge Danish Crowns hjemmeside en kendsgerning, at det bliver Holsted i Vejen Kommune, der kommer til at lægge grund til, hvis Danish Crowns bestyrelse træffer den endelige beslutning om at etablere et nyt kreaturslagteri Danmark.

Bjarne Larsen forstår godt, at Vejen Kommune er blevet valgt:

- Det passer fint ind i det billede, jeg har af Vejen Kommune som en aktiv erhvervskommune, siger han og tilføjer:

- Det er glædeligt for egnens landmænd, at vi får et godt slagteri, og det vil uden tvivl skabe arbejdspladser i regionen. På den måde får vi synliggjort, den fundamentale samfundsmæssige betydning primærproduktionen har for beskæftigelsen i følgeindustrien. Forbindelsen mellem landbrugsproduktion og forarbejdning vil nu være tydelig for enhver i lokalområdet.

Etableringen af et kreaturslagteri kan også give fornyet luft under vingerne for planerne om et stort biogasanlæg i området. Der vil være store synergigevinster både for biogasanlægget, som har fordel af slagteriaffaldet i biogasprocessen, mens slagteriet med fordel kan aftage energi fra biogasanlægget.

Læs nyheden om slagteriet i Holsted på Danish Crowns hjemmeside.

Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: