Log på Kontakt Forside
Uændrede priser 4. år i træk 

I Jysk Landbrugsrådgivning arbejder vi benhårdt med at bringe omkostningerne ned. Det betyder, at vi tager endnu et år med de priser, som blev fastsat for 2009.

Vi tager endog en tørn mere med timeklippekortene i marken, som betyder at du kan købe 10 timer til 5.000 kr. Det er næsten en halvering af prisen!

Det bør være et godt incitament til, at du aftaler med en planteavlskonsulent, at han eller hun regelmæssigt henover sæsonen kommer forbi dine marker.

Du vil opleve, at planteavlskonsulenterne brænder for med deres rådgivning at forbedre din bundlinje.

Vi har en god føling med priserne i markedet, og vi ligger i den billigste ende på langt de fleste rådgivnings- og serviceydelser.

Men det er ikke et mål alene at være blandt de bedste på prisen, vi vil også være de bedste i kvaliteten.

Netop af den grund har vi en meget ambitiøs strategi for, at alle kunder skal have en god oplevelse i kontakten med Jysk Landbrugsrådgivning.

Vi laver en del kunderettede spørgeundersøgelser, som skal give os et klart billede af, om du som kunde er tilfreds med vores indsats.

Vi retter i 2012 mere intensivt blikket mod kundetilfredsheden. Det foregår ved, at vi i udvalgte perioder spørger dig direkte om din tilfredshed med den rådgiver, du har haft sparring med i en rådgivningsseance. Vi håber i den forbindelse, at så mange som muligt vil bruge 5-10 minutter på at besvare spørgeskemaet, som rådgiveren udleverer. Det er uvurderligt for os som virksomhed og for vores medarbejdere at vide, om du er tilfreds, eller om der skal justeres noget i vores måde at rådgive dig på.

Du er naturligvis altid velkommen til når som helst at give din mening til kende overfor en af Jysk Landbrugsrådgivnings medarbejdere, hvis der er noget du vil give ris eller ros for. Du kan også altid ringe til chefen for den pågældende afdeling eller undertegnede eller klikke her og udfylde et spørgeskema direkte på skærmen. Vi er her for dig!

Se vor prisliste her

Forfatter:
Publiceringsdato: 03-01-2012
Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: