Jan Møllegård Jensen på Isbjerg Møllegård I/S vest for Varde har imponeret planteavlskonsulenterne i Jysk Landbrugsrådgivning. Han har nu i en årrække stædigt praktiseret pløjefri dyrkning af ejendommens ca. 370 ha. Hans resultater er overbevisende, og andre kan få glæde af hans erfaringer.

Jan Møllegård Jensen har opskriften på at omdanne marker med pløjesål til frugtbar jord, der dræner sig selv og har en god bæreevne.



Hos ham på Isbjerg Møllegård har jorden en så fin struktur, at man uden vanskelighed kan stikke en hånd direkte ned i jorden.

- Se! Kan du se alle de regnormehuller, spørger han med en klump jord i hånden – og ja, det er let at se, at det vrimler med regnorme og biller i den nærmest porøse jord, hvor majsplanter allerede her i slutningen af juni tilsyneladende så let som ingenting sender rødder på en halv meters længde ud i jorden.

Jorden er let – uden at det er pulvermel, og der opstår aldrig fygning, når det blæser.

Tilfældighed
Det er en tilfældighed, der får Jan til at begynde med pløjefri dyrkning.

Jan fortæller, at han en dag stod med noget hvede i bunden af såmaskinen og egentlig skulle til at vaske den, men så prøvede han i stedet at så udsædsresten ud, et sted hvor der kun var harvet efter roerne. Afgrøden kom fint og kunne måle sig med den hvede, der var sået i pløjet jord, og Jan kunne med det samme se perspektivet.

Han kaster sig ud i blot at fræse jorden og så afgrøder i:

- Det går fint et par år, men så laver jeg en bommert. På den tid mente man, at der skulle harves med store vingeskær med fuld gennemskæring, men realiteten var, at vi med den teknik faktisk bare dannede en harvesål over pløjesålen.

Udbyttet raslede ned og hele fidusen ved pløjefri dyrkning gik fløjten.

Konsulenten skeptisk
I 2006 kommer Thomas Harbo til som planteavlskonsulent på bedriften. Han indrømmer, at han dengang mest havde øje for alt det, der kunne gå galt med pløjefri dyrkning. Han frygter, at de mange uomsatte planterester i den pløjefri jord vil danne grobund for svampesygdomme. En anden alvorlig bekymring går på, at man ved pløjefri dyrkning bliver mere afhængig af planteværn end på en pløjet mark – simpelthen for at få bugt med især græsukrudtet.

Født med en plov
Heller ikke hos naboer og kolleger, oplever Jan den store begejstring for pløjefri dyrkning.

- Jeg hører mest, at det ikke ser pænt ud på mine marker, griner Jan.

- Man skal huske, at landmænd er født med at pløje – det er en del af kulturen, forsvarer Thomas landmændene. De ved, at de kan rydde op med en plov!

På trods af en skeptisk omverden går Jan videre med den pløjefri metode. Et vendepunkt bliver det, da han investerer i en Väderstad harve (model Cultus).



Med smalle skær, der ikke er bredere end fem centimeter, går det fremad. I kombination med en god tilførsel af organisk materialer og flittig brug af efterafgrøder, opnår Jan gode udbytter i både grovfoder og salgsafgrøder.



Regnormene gør arbejdet for ham.

- Jeg synes, at jeg har styr på at drive det pløjefrit nu. I begyndelsen betød det noget, at jeg kunne blive hurtigere færdig med markarbejdet – men i dag gør jeg det mest for jordens skyld. Jeg opbygger jordens lager af kulstof, og jeg har marker, som det er en drøm at køre i.

Og hvordan skal det forstås? Jo, når han arbejder i marken, behøver han ikke mere end 1200 motoromdrejninger i minuttet, fordi jorden er godt afdrænet og maskinerne ikke synker ned. På ny jord, der skal i gang som pløjefri, kører man med 1700-1800 motoromdrejninger på grund af pløjesålen.

Thomas Harbo anerkender i dag Jans resultater.

- Med den smalle harve kan det lade sig gøre.

Der er mange udfordringer, men når jeg nu graver i jorden på Isbjerg Møllegård og ser afgrøderne, så er der ingen tvivl om, at jorden er mere bekvem og markant forbedret i løbet af de seneste år.



Jan har heller ikke vandpytter eller søer på sine marker, og det er derfor også smertefrit at bjærge afgrøderne.

Jans 6 råd til dig, der vil dyrke pløjefrit

1. Tålmodighed! Marken skal være helt knastør – også hvor der har været fugtige huller. Men du har tid nok! Når du ikke skal pløje, bliver du hurtigere færdig med forårsarbejdet.

2. Invester i den rigtige harvetype. Harven skal have smalle skær. Vingeskær er bandlyst!

3. Sædskifte er vigtigt. Med sædskifte undgås svampetryk og opformering af besværligt ukrudt.

4. Undgå at overbearbejde jorden. La’ være med harve løs - kun én harvning er nødvendig.

5. Rodukrudt skal bekæmpes. Jan bruger ½ liter Roundup pr. ha.

6. Accepter stubrester! Det ligner en slagmark, når der ligger majsstubbe overalt efter harvning. Du skal acceptere, at det hele ikke er så friseret, som det plejer at være.

7,1 tons hvede pr. ha (vandet én gang) i 2010

Majsen gav i 2009 i gennemsnit 10.990 FE pr. ha

Horsch har udviklet en demomaskine, som Jan har testet. Maskinen har såmaskine og 17 harvetænder på seks meters arbejdsbredde og klarer alt i én overkørsel. Maskinens arbejdshastighed er fem ha i timen.

Jan tror, at næste step på bedriften bliver en såmaskine, der kun bearbejder jorden i nogle få centimeter, og kun i de smalle spor, hvor afgrøden skal sås – en såkaldt ”no till”-maskine (direkte såning, ingen jordbearbejdning).

Mange pløjer en mark tør – det er jo ren voldtægt af jorden! 

Fakta:

Bedriftsbesøg på Isbjerg Møllegård
Der er aftalt et bedriftsbesøg på Isbjerg Møllegård i begyndelsen af juni måned 2012, hvor man får mulighed for at se, hvordan afgrøderne gror, og ikke mindst får lov til med egne hænder at vurdere på muldlaget.

Billeddagbog på jlbr.dk
Frem til bedriftsbesøget næste år kan man i en billeddagbog på Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside www.jlbr.dk  følge årets gang med den pløjefri dyrkning på Isbjerg Møllegård.

Vi starter med etableringen af efterafgrøder efter høst.

Planteavlskonsulent Thomas Harbo:

Som erfaringerne på Isbjerg Møllegård I/S viser, er det vigtigt, at man arbejder med jorden og ikke "mod" den. Jorden er ikke et goldt dyrkningsmedium, men derimod fyldt med "biologi" i form af mikroorganismer og smådyr, hvis arbejde man kan udnytte.

Mest afgørende for at få succes med pløjefri dyrkning er at træffe de rigtige beslutninger fra starten. Der er mange, som har lavet begynderfejlene, så træk på de gode erfaringer, som også findes blandt dine kollegaer.

Gode egnede maskiner er det første, der skal anskaffes. Hvis du samtidig har et passende sædskifte, er chancerne for en succesfuld overgang til pløjefri dyrkning gode.

Det er ikke lettere at være driftsleder i et pløjefrit system, snarere tværtimod, men det bliver med et lidt andet fokus. Når du får systemet "ind under huden" vil det ikke opleves mere stressende, derimod bliver der bedre tid til mange opgaver, da kapaciteten i systemet alt andet lige er større.

Med hensyn til maskin- og totaløkonomien er det vanskeligt at sige noget generelt, da det bør tage sit udgangspunkt i en maskinanalyse på den enkelte bedrift. De overordnede konklusioner fra storskalaforsøg i Skåne viser:

• Maskinomkostninger, brændstof- og tidsforbrug er hver især 20 pct. lavere i upløjede systemer

• Udbytterne er mindst på højde med sammenlignelige ejendomme med traditionel jordbearbejdning.

Næsten alle danske marker lider under den skadelige pakning, som er resultatet af mange års pløjning. Et stykke nede er jorden presset sammen i en såkaldt pløjesål. Det tætte jordlag er et problem for afgrødernes rodvækst og hindrer en naturlig dræning af marken.