Af Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug

Som formand for Jysk Landbrug deltog jeg for et par uger siden sammen med en masse andre af vores organisations-folk i en konference i Naturstyrelsen om vandplanerne.

Den korte konklusion er – efter min mening – at det er fantastisk frustrerende, at regeringen vil indføre stramninger, der truer eksistensen af mange landbrug, selvom der er stor usikkerhed om det faglige grundlag.

De lærde er åbenlyst uenige, fremgik det på konferencen.

Mens Danmarks Miljøundersøgelser i et groft skøn vurderer, at den reducerede vandløbsvedligeholdelse vil påvirke 30.000 ha landbrugsjord, så siger en ekspert på området, at han mener, det bliver 700.000 ha, der vil forsumpe. Her er altså en kæmpe joker.

Men filosofien i Naturstyrelsen er tydeligvis, at en bestemt gruppe af de kloge har ret, og så fejer man andre synspunkter af bordet.

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvordan man kan måle, om vandmiljøet er rent. Det betyder rigtig meget, at der er ålegræs til stede – det er alle vist enige om. Men det særlige ålegræs-værktøj, som fylder så meget i debatten, har de ikke fidus til i den arbejdsgruppe, som Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer har haft til at vurdere sagen. De anbefaler i hvert fald i enighed, at der udvikles et nyt forvaltningsværktøj, som bedre kan måle miljøtilstande i fjorde og kystvande.

Det viser sig nemlig, at ålegræsset ikke bare af sig selv kommer tilbage, selvom der fjernes næringsstoffer, og der igen bliver lyst og rent på bunden. Derfor kan man ikke have som mål, at vandmiljøet først er rent, når der gror ålegræs.

Miljømålene i vandløbene er det også galt med. Det virker direkte mistænkeligt, at 90% af alle danske vandløb af Naturstyrelsen er klassificeret som naturlige vandløb, der skal føres op til den høje status ”god økologisk tilstand”, mens det samme kun gælder 48% af vandløbene i Tyskland.

Det omvendte ville virke mere sandsynligt, sagde en ekspert på mødet, for meget af Tyskland er dækket af skov og bjergområder, mens det meste af Danmark er opdyrket areal med masser af kunstige vandløb, der er gravet for at dræne. Ved at fejlklassificere dem som naturlige, rammes de af krav, der vil ødelægge afvandingen, give forsumpede arealer, ringere udbytter og store tab for den enkelte.

Tabene er ikke bare tal på et stykke papir – regningen skal betales personligt og bliver helt individuel fra landmand til landmand, alt efter om du er så uheldig at drive dit landbrug i oplandet til fx Lillebælt, eller om du har vandløb med urealistisk høje miljømål.

Spørgsmålet: ”Vil politikerne på Christiansborg - på trods af, at fagfolk er uenige om grundlaget - sætte så høje miljømål, at det lukker dansk landbrug?” hænger stadig ubesvaret i luften. Brug sommeren til at gå dit folketingsmedlem på klingen i den sag!