Nogle mennesker er fødte direktører. Matthé Van De Water er én af dem. Han er typen, der ikke kan være ansat tre dage et sted, før han har ideer til, hvor arbejdsgange bør ændres og hvor der er uudnyttede potentialer…

Og han har vitterligt set sig omkring i et arbejdsliv, hvor han i kortere eller længere tid har arbejdet med svin, kvæg, mink, været rådgiver og desuden været ansat i et stort gartneri.

I landbrugskredse er han kendt og respekteret for sin evne til at få et mønsterbrug ud af bedrifter, der hidtil nærmest tog sig ud som ulykkesfugle.

Det som ingen kan få styr på, er det han allerhelst kaster sig over. Senest har han på to år sat skik på en gård, hvor besætningens sundhedsmæssige tilstand krævede en stor indsats, udbyttet på marken var for lavt, miljømæssige krav truede osv.

- Der var ikke en brik, der stod lige, siger han – et udtryk, der sikkert har sin rod i hans hollandske modersmål.

Sæt mål

Det store spørgsmål er: Hvordan bærer han sig ad?

- Jeg arbejder strategisk og sætter mig mål, så jeg hele tiden ved, hvor jeg skal opnå forbedringer. Da Tine og jeg overtog Lille Krogager her i Stenderup, gjorde vi os klart, hvad der var gårdens svage og stærke sider. Så lagde vi en plan for de svage sider: Det og det skal forbedres nu, det og det skal forbedres på længere sigt. Resultatet bliver klare mål for de kommende seks måneder.

- Vi sætter høje men ikke urealistiske mål, og så knokler vi begge to virkelig hårdt i mange timer hver dag. Hvert halve år korrigerer vi og sætter nye mål, ikke kun for ydelsen, men for reproduktionen, for markerne, for udgifterne osv. Hvis majsensilagen et år er for ringe, beskæftiger jeg mig ikke meget med forklaringerne på, hvorfor det gik galt. Jeg sætter visse parametre for, hvordan kvaliteten næste år skal blive bedre. Min medhjælper og min familie ved, hvad målene i planen er.

- Jeg lytter gerne til andre, men det er mig, der sætter dagsordenen og holder tøjlerne i hånden. Jeg kan godt høre, at det måske lyder dominerende eller aggressivt, men jeg ser alt for mange landmænd, som tager for løst på styringen og kører en slingrekurs uden mål og tidshorisont.

Det betyder ikke, at jeg aldrig laver forkerte beslutninger, men det lærer man også af, siger han.

To år senere…

På Lille Krogager var der 175 køer, da Matthé og Tine startede i november 2008. På grund af miljøkravene reducerede de antallet til 130, men samtidig blev der bygget helt ny stald til en fornuftig pris, og derfor råder gården nu over en splinterny stald med kapacitet til 450 køer. Parret har ikke forhastet sig med at købe kvote, for besparelsen på byggeriet skal ikke sættes over styr ved at købe dyr kvote. Derfor er der nu knap 200 køer, som næste år bliver til 300, som der er miljøtilladelse til. En ny miljøansøgning til 450 køer er undervejs i det kommunale system.

Siden november 2008 er ydelsen hævet med godt 2.000 kg pr. ko til 8.800 kg. Målet er nu det temmelig krævende at få ydelsen hævet med yderligere 1.000 kg, samtidig med at besætningen udvides.

Har gjort det før

Tilbage i 90érne købte Matthé og Tine deres første gård i Danmark..

Bedst som det gik allerbedst, solgte de gården i Tistrup i 2007. Matthé havde nået et af sine personlige mål: Han havde skabt en virksomhed, der var en formue værd.

- Min tanke var: Kan vi få pengene hjem, så tager vi dem! Gården var lige bygget færdig til 340 køer, og vi havde lige fået tilladelserne til at udvide til 458 DE. Vi tog stalden i brug og få uger efter solgte vi. Det føltes godt, og prisen var fornuftig, fortæller han.

Ny tankegang

Matthé troede dengang, at nu ville han ta’ det lidt med ro en tid.
Muligheder var der nok af – købe en mindre gård med mere fritid, starte en mæglervirksomhed (uddannelsen havde han fra Holland), flytte til USA…

Men et nyt land sagde Tine og børnene nej til. Her blev Matthé for en gangs skyld nedstemt.

Som månederne gik, blev han rastløs og havde det kun godt, når han tog arbejde forskellige steder.

- Det føltes helt forkert at være stoppet som selvstændig, og en pause på knapt to år var mere end længe nok. Det skal aldrig ske igen, slår Matthé fast.

Da han og familien fandt ejendommen Lille Krogager, vidste han, at dér var de udfordringer, han søgte, og at det igen ville give mening at stå op hver dag.

Penge gør det ikke alene

Hvilken forskel gør det, at du havde en god egenkapital i ryggen, da du overtog gården her i Stenderup.

- Penge gør nogen ting nemmere. Folk siger, jeg har puttet penge i gården, men penge alene får ikke koen til at give mælk. Intet kommer af sig selv, og man skal brænde for det, man gør. God management giver dig den bedste mulighed for at tjene penge og samtidig have det fedt på arbejde.

Nu har du igen en velkørende bedrift. Kan du finde på at sælge den?

- Jeg lover ikke at blive her. Dukker der nye udfordringer op, er jeg klar igen!