Log på Kontakt Forside
Få ”Kørekort til husdyrhold” 
… et kursus om et nemmere liv på landet med pasning af dyr og marker. Det foregår i Grindsted og koster kun 300 kr. for fem kursusaftner.

Formålet med AMU-kurset er at indføre landboere uden landbrugs-erhvervsuddannelsen i kompetencerne at passe dyr og få dyrene til at trives - både fysisk og psykisk - således at dyrene ikke bare overlever, men også skaber værdi for ejerne. Kurset gennemføres over fem aftner hver af tre timer og omhandler følgende husdyr: ammekøer, får, heste, fjerkræ samt andre husdyr. Kurserne vil dække følgende fire elementer:

· Fysiske behov: foderplan, foderbehov, pasning, udmugning og rengøring, styring af produktionen, tilvækst, læ og leje, mv.

· Psykiske behov: avlsarbejdet, mentalitet, stress, aggressivitet, aflæse dyrets behov, håndtering, gøre dyrene transportegnede, mv.

· Dyreetik: dyrlæge, medicinering, sundhedskontrol, fiksering, aflivning, dyrevelfærd, respekt for dyret, smitteforebyggelse mv.

· Regler/love: miljøregler, krydsoverensstemmelser, der vil komme særlig fokus på sikkerhedsregler, tilskud, markerne mv.

Kurset skulle således helst give deltagerne en større landbrugsfaglig tilgang til det at holde husdyr for at skabe en positiv oplevelse ved dyrehold. Og samtidig berøre de forhold ude i marken, der har betydning for dyrene.

Tumler du med spørgsmål som disse:

· hvordan fennetyren tages fra flokken af køer og kalve?

· hvornår fjerkræ skal være overdækket af hensyn til fugleinfluenza?

· er der dispensationer for økologisk produktion?

· hvordan vurderer dyrepasseren, om dyret får tilstrækkeligt med foder?

· er næringssammensætningen i foderet god nok?

· hvordan håndteres de forskellige dyregrupper, og er der forskellige regler

… så er ”Kørekort til husdyrhold” noget for dig!

Kurset foregår på Grindsted Landbo og Husholdningsskole, Tronsø Parkvej 40, 7200 Grindsted.

Kursusaftener 14/2, 21/2, 28/2, 6/3 og 13/3 2008.

Tilmelding til Jysk Landbrugsrådgivning i Give tlf. 79 71 71 71 eller i Varde tlf. 72 10 98 00.

Pris 300 kr.

 

Jysk Landbrugsrådgivning - Tlf: 7660 2100 - Email: