Af formand Claus Christensen, Sydvestjysk Landboforening.

Gruppen, der består af bestyrelsesmedlemmer, ledelse og ansatte fra hele Jysk Landbrugsrådgivning, gør sig i øjeblikket stor umage med at beskrive, hvad der skal foregå i de nye huse, hvem der skal samarbejde med hvem og hvilke behov der er for kontorer, store og små mødelokaler, kantine og alle andre faciliteter.
Vi har givet os tid til processen, for det er mest praktisk – og helt sikkert også billigst – at få alting beskrevet rigtigt nu. Arbejdet munder meget snart ud i, at der kan foreligge et detaljeret og gennemarbejdet udbudsmateriale.

Udvalget har ikke sat en eneste streg på papir eller på anden måde lagt bindinger på de kreative sjæle, der nu rundt om på tegnestuerne skal til at skabe vores to nye bygninger.
Vi har sagt, at vi vil have god kvalitet, men ikke noget prangende! Og de to bygninger skal være ens – det bliver det billigere af – og de skal begge bygges til ca. 150 medarbejdere.
Aftalerne om byggegrunde er tæt på at være på plads. I Billund er der aftalt køb af en kommunal grund i en byggemodnet udstykning lige uden for Billund i retning mod Hejnsvig.
Esbjerg Kommune har i øjeblikket lokalplanen for erhvervsområdet ved Korskro (ved Esbjerg Lufthavn) ude til høring.
Lokalplanen giver mulighed for byggeri i tre etager, og det fremgår, at kommunen opfører en støjvold over mod lufthavnen.
Den endelige vedtagelse af lokalplanen ventes den 5. maj, så alt skulle derfor være parat til, at vi kan sætte spaden i jorden begge steder i løbet af sommeren.

De fem eksisterende landbrugscentre skal afhændes, helst i forbindelse med at medarbejderne sommeren 2009 flytter ind i de to nye huse.
Der er allerede en interesseret køber til et af husene, og der arbejdes med salget af de øvrige.

I begyndelsen af marts formidlede folketingsmedlem Hans Chr. Thoning (V), at miljøminister Troels Lund Poulsen besøgte egnen, og jeg havde som repræsentant for landbruget lejlighed til at fortælle, hvad vi slås med. Først og fremmest problemerne med miljøgodkendelserne og den træge sagsbehandling. Jeg argumenterede for, at anlæg af plansiloer ikke skulle udløse en miljøgodkendelse. Men der blev hurtigt lukket af – miljøministeren siger, at et politisk flertal ikke vil have plansiloer på bagatellisten.

Bedre gik det ikke med min indtrængende anmodning om flere ressourcer, så miljøklagenævnets utålelige sagsbehandlingstid på ét år kan blive bragt ned. Nu skal det først forsøges at effektivisere systemet, og siden hen vil han se på, om det vil være formålstjenligt at tildele flere penge til området.

Ak ja!
Jeg tror på nytteværdien af den slags personlige møder, men man må sandelig sige, at de umiddelbare resultater kan være svære at få øje på! Men det skal man vist ikke lade sig slå ud af.