Sagens omstændigheder var, at der i den oprindelige forpagtningsaftale var en mulighed for bortforpagter for at opsige aftalen, hvis ejendommen ”var sat til salg”. Den oprindelige aftale løb kun i et år, men blev senere forlænget et år ad gangen.

Tre år efter starten blev der udfærdiget et tillæg af bortforpagters rådgiver, der gjorde aftalen uopsigelig i fem år, dog med mulighed for bortforpagters opsigelse såfremt ejendommen ”var solgt”.

Da bortforpagter opsagde aftalen var ejendommen alene sat til salg, og dermed endnu ikke solgt. Undertegnede gjorde således overfor bortforpagter gældende at opsigelsen var uberettiget med henvisning til tillægget, der begrænsede muligheden for at opsige.

Til trods herfor fastholdt bortfagter sin opsigelse, og der blev opstartet en voldgiftssag fra forpagters side, da han ønskede at få erstattet sit tab ved at have mistet forpagtningen i det sidste af de fem  forpagtningsår.

Voldgiftsretten gav forpagter medhold i, at opsigelsen var uberettiget, med henvisning til indskærpelsen i tillægget, og at forpagter dermed havde lidt et tab på ca. 130.000 kr., som bortforpagter skulle erstatte.

Man skal derfor være opmærksom på den helt nøjagtige formulering i en aftale, da selv den mindste ændring kan få ganske store konsekvenser. Hvilket den her sag vidner om.