Det gamle system med ansøgningsnummer og ansøgningskoder eksisterer ikke længere, så fremover skal hektaransøgningen udarbejdes i den nye tast selv-service under NaturErhvervstyrelsen.
For at vi kan få adgang til at udarbejde din hektaransøgning er det derfor nødvendigt, at du har tildelt os en fuldmagt i tast selv-service.
Hvis du er ejer af en enkeltmandsvirksomhed, skal du bruge dit NemID nøglekort, som hører til dit CPR-nummer.
Driver du dit landbrug i et selskab, fx et I/S, APS eller A/S, skal du bruge din medarbejdersignatur under digital signatur.
Dvs. der er to opgaver forbundet med afgivelse af fuldmagt:
1. Anskaffelse af NemID eller digital signatur.
2. Afgivelse af fuldmagt i tast selv-service.
NemID: Har du ikke en NemID, kan den bestilles på www.nemid.nu. Du skal bruge kørekort eller pas for at bestille din NemID. Se vejledning her. Leveringstid er ca. 1 uge på nøglekort og adgangskode.
Du kan også få en NemID på Borgerservice. Medbring kørekort eller pas. På Borgerservice får du nøglekort og adgangskode til din NemID udleveret med det samme.
Digital medarbejdersignatur: Hvis din virksomhed ikke har en digital medarbejdersignatur, kan den bestilles på www.danid.dk. Se vejledning her. Leveringstid på installationsmail og –kode er ca. 1 uge.
Tildeling af fuldmagt: Fuldmagten tildeles på www.naturerhverv.dk/tastselv. Se vejledningen her.
Brug for hjælp? Ønsker du hjælp eller vejledning, er du meget velkommen til at kontakte sekretær Lis V. Kristensen på telefon 7660 2398.